Det er de færreste, der har den samme plads til rådighed derhjemme, som man har i et fitnesscenter. Af samme grund er det også de færreste, der forsyner hjemme-træningscentret med alle de store maskiner lige fra løbebåndet til træningscyklen. Måske har man plads - og råd - til en enkelt maskine, og det er jo bare skønt, men hvis ikke, kan mindre altså også gøre det.
Du kan med fordel kigge efter de mest pladsbesparende løsninger, når du skal indrette dit hjemme-træningscenter.
Indret dig med TRX og ribbe
Der er træningsudstyr, der er som skabt til begrænset plads, heriblandt TRX og ribbe. Du skal bare sørge for at montere dem korrekt med den rette befæstigelse, så din hjemmetræning er tryg og sikker. Du kan finde alt fra bolte til skruer, møtrikker, nitter og splitter hos en forhandler som Carl Ras.
Vidste du, at TRX faktisk er skabt til at træne på sparsom plads? Det var nemlig en tidligere Navy Seal, som kom på opfindelsen, fordi han gerne ville kunne træne hvor som helst, når han var på missioner. Resultatet blev altså to justerbare nylonstropper med håndtag. Med dette simple træningsudstyr kan du styrke store dele af kroppen ved hjælp af din egen kropsvægt.
Ribber er også geniale, når det kommer til at træne ved hjælp af din egen kropsvægt, ikke mindst på få kvadratmeter. Du kan lave et hav af styrke- og fleksibilitetsøvelser med en ribbe, som udelukkende fylder i højden. Igen skal du bare sikre dig, at du har styr på befæstigelsen, så du kommer i mål med en sikker montering.
Du kommer langt med en træningsmåtte
Du kan komme rigtig langt med din træning, og samtidig spare plads, med en måtte - og så behøver du ikke engang at bekymre dig om montering eller befæstigelse. Måtten kan rulles sammen, så den ikke fylder noget, når du ikke skal bruge den. Desuden kan du let tage den med dig, hvis du får lyst til at henlægge træningen til haven, yogastudiet eller den nærliggende park.
En trænings- eller yogamåtte kan bruges til et hav af forskellige formål, der kan få dig i form. Den er eksempelvis gavnlig, hvis du skal lave push-ups, sit-ups, planke og lignende øvelser på gulvet. Den er også perfekt, hvis du skal lave yoga, pilates eller stræk af den ene eller anden art. Du kan altså komme rundt om en lang række træningsformer og -øvelser med en måtte, der ikke fylder noget særligt.
Desuden kan måtten også være med til at passe på dine knæ, dine albuer og din ryg, fordi du ikke træner direkte på det hårde gulv. Det er bestemt ikke ubetydeligt, da det altid er vigtigt at passe på din krop, uanset om du træner hjemme eller ude.