5 tips til at lykkes med træningen – også når hverdagen presser på
En god træningsrutine behøver hverken at være hård, lang eller kræve viljestyrke i eliteklasse. Med små justeringer og det rette setup, er der rig mulighed for at få mere energi og styrke i hverdagen.
Når sommeren lakker mod enden, og hverdagen igen banker på med fuld kalender, madpakker og afleveringer, er det ofte træningen, der bliver nedprioriteret. For hvordan får man lige det hele til at gå op?
Her får du fem enkle tips til, hvordan du kan lykkes med din træning.
1. Find en træningsform, der passer til dit liv
Når du drømmer om at skabe nye sunde vaner, er det vigtigt at huske på, at du hverken behøver at bruge flere timer i et træningscenter eller presse dig selv til grænsen for at opnå resultater.
Hos LOOP Fitness tror man ikke på alt-eller-intet. Man tror på, at træning skal være nemt at få til at ske og let at holde fast i. LOOPs cirkeltræning består af et simpelt, tilrettelagt og effektivt træningsprogram, der gør det muligt at kombinere styrke- og konditionstræning på blot 24 minutter. Du starter, hvor du er og følger programmet i dit eget tempo.
Hos LOOP Fitness er der ingen spejle, men trygge og indbydende rammer. Her er det bare dig, din styrke og en træningsform, du hurtigt kan komme igennem og som er til at overskue selv på en helt almindelig tirsdag.
2. Planlæg din træning som et møde – og hold det
Når noget står i kalenderen, har det en tendens til at blive til virkelighed. Så i stedet for at vente på at motivationen dukker op, kan det være en god idé at have besluttet sig på forhånd: “Onsdag kl.16 bliver dagen, hvor jeg skal en tur i LOOP.”
Med et fast træningsprogram på 24 minutter, ved du præcis, hvad du går ind til. Ingen beslutninger, ingen undskyldninger – bare en aftale med dig selv.
3. Træn med en ven – og gør det hyggeligt
Du har sikkert hørt det før, men det er en klassiker, fordi det virker: Aftal at mødes med en ven eller veninde og gør træningen til et fælles projekt. Det vil helt sikkert blive sjovere og gøre det lettere at komme afsted. Måske begynder du endda at glæde dig til det.
Efter træningen kan I med fordel vælge at snuppe en gratis kop kaffe eller te i centeret. Her kan I vende verdenssituationen, mens I planlægger næste træningsdate. Det handler ikke kun om at svede, men om det fællesskab og velvære, der hører med.
4. Tænk småt og fast – ikke stort og sjældent
Du behøver ikke at presse dig selv ned i træningscenteret flere gange om ugen for at få resultater. Det vigtigste er at være realistisk og finde en rutine, der holder. I LOOP siger man ofte, at 2 x 24 minutter om ugen er nok.
Det kan lyde af lidt, men det vigtigste er, at det sker. Hellere lidt og regelmæssigt end meget og sjældent. Når træning bliver en del af hverdagen, bliver den også lettere at holde fast i – og herefter kan du altid skalere op efter behov.
5. Forkæl dig selv med et lille motivationsboost
Det kan lyde banalt, men nyt træningstøj, en god vandflaske eller en særlig rutine kan gøre en stor forskel. Det handler ikke om at gøre træning til et projekt, men om at skabe en lille glæde omkring det.
Måske er det en særlig podcast eller playliste, du hører, når du træner. Måske er det følelsen bagefter, du fokuserer på. Eller måske er det bare tanken om, at du investerer 24 minutter i dig selv og din energi.
Når du har fundet dit motivationsboost, er der i hvert fald gode muligheder for at lykkes med din træning – selv i en travl hverdag.