Mandens erogene zoner

Få en guide til mandens erogene zoner - nakken, skuldrene, hænderne osv....

1. Nakken

Et perfekt sted at starte forspillet. Nus ham blidt og længe.

2. Skuldrene

Ved at kysse og kærtegne hans skuldre viser du beundring for hans maskuline fysik. Du kan også lade hænderne glide ned på brystet og ind i armhulerne.

3. Brystvorterne

Det har altid været lidt af en gåde, hvorfor mænd er udstyret med brystvorter. Om ikke andet er de en glimrende måde at tænde mænd på. Kys, slik og nip i selve vorten og området omkring den.

4. Hænderne

Placer tommelfingeren i hans håndflade og lav cirkelbevægelser med de øvrige fingre på håndryggen. Tag evt en finger i munden og slik den langsomt hele vejen ned.

5. Maven

Vejen til mandens hjerte går gennem maven, sagde man engang. Men ydersiden er også et godt sted. Den frække variant er at lægge sig oven på manden og langsomt lad kønsbehåringen kærtegne maveskindet. Teknikken er også fin andre steder på kroppen.

6. Mellemkødet

Det lille stykke hud imellem pungen og endetarmsåbningen er et af de mest følsomme steder på mandekroppen. Inden for østlig seksuel filosofi bliver det betragtet som en port, hvor den seksuelle energi strømmer ind og ud. Det har uden tvivl noget at gøre med, at prostata ligger lige indenfor, og denne kirtel er faktisk den mandlige pendant til klitoris. Området er ekstremt følsomt, så der skal gås forsigtigt til værks.

7. Inderlårene

Start med næsten umærkelige strøg, der langsomt bygger op til kraftfulde tag, hvor du får godt fat i hans lårmuskler. Hans muskler er særlig modtagelige for seksuelle berøringer, fordi de har kontakt til nerverne i underlivet via hæftningen i lysken. Du kan massere ham, både når han ligger på maven og på ryggen.

8. Balderne

Det er bedst, hvis du masserer balderne stille og roligt uden at være alt for hårdhændet - i hvert fald i begyndelsen.

9. Kropshårene

Det er skønt at blive strøget blidt og kærligt af en varm
kvindehånd, hvad enten det er på brystet, benene eller underarmene. Ikke pille, bare ae. Det gør ikke noget, at det tager lang tid.

10. Bilen

En kvinde, der synes, hans interesse er spændende, er ikke til at stå for. Så uanset om det er biler, computere eller maratonløb, han brænder for, er det dejligt, hvis du tager det alvorligt og spørger til det. Mænd elsker jo at få lov til at fortælle om deres interesser.