Hvad tænder du på?

"Levende lys og rene tænder" - Linda Fønsskov Larsen, 24 år, pædagogstuderende:

  • En romantisk middag med rødvin og levende lys. Det tænder mig. Eller hvis jeg kommer træt hjem, og min kæreste har lavet et bad klar til mig eller giver mig en gang massage på ryggen. Så er jeg solgt.

  • Åhh, ja, så tænder jeg også på smiger. Når han siger, jeg er dejlig eller ser godt ud.

  • Omvendt kan det også være fint, at det er mig, der tager initiativet. Jeg kan gå rundt og tænde ufattelig meget, når jeg selv går og fikser det hele til en aften. Laver mad, tager bad og klæder mig sexet på.

  • Men skal aftenen blive en succes, skal han være ren og velsoigneret. Han skal have nyvasket hår, nybørstede tænder og gerne bruge en lille smule parfume. Sådan en uvasket en med snask mellem tænderne - det gider jeg bare ikke.

  • Der er selvfølgelig andre regler, når det handler om en fyr, jeg møder for første gang. Jeg udkigger mig en mand i et stykke tid og er allerede interesseret i ham, når vi så falder i snak. Penge og titler interesserer mig ikke. Og rigtig flotte mænd kigger jeg heller ikke efter. De er tit så selvoptagne.

  • Min kæreste er den første flotte fyr, jeg har kendt - og han er naturligvis slet ikke som de andre.

  • Jeg kan da godt se en god bagdel og tænde på en flot, stærk og rank ryg. Men hovedsagen er hans måde at være på. Afslappet, varme, et dejligt smil og interesserede øjne, der kigger mig ind i øjnene.

Kigger han straks på mine bryster, mister jeg interessen. Jeg tænder mest på mørkhårede, og det gør ikke noget, hvis de vejer lidt for meget. Det allervigtigste er i øvrigt, at han har humor.

  • Jeg synes også, det er dejligt med en dør, der bliver åbnet for mig, og en regning, der bliver betalt.

Det absolut værste, en mand kan gøre, er at klappe mig bagi eller være omklamrende, når vi danser.