Den gode stedmor
Nogle episoder går igen i langt de fleste forhold, hvor manden har børn fra tidligere forhold. Og det uanset om børnene bor hos ham eller blot kommer på weekend hver anden uge.
Kort sagt kæmper kæresten og barnet om den samme mands omsorg og opmærksomhed. Og da hverken barn eller kæreste gør sig klart, at mandens kærlighed til de to er vidt forskellig, ender kampene ofte i konflikter, misundelse og vrede.
Psykolog Ellen Dreyer kender problemerne fra sin klinik. Hun fortæller her om typiske faldgruber og giver ideer til løsningsmodeller.
1. problem: Barnet vil ikke have din hjælp
Barnet vil ikke have din hjælp med tandbørstning, nattøj, godnatlæsning etcetera og leverer vredt et: "Du er ikke min mor!"
Du bliver måske ked af det og får skyldfølelser over ikke at gøre det godt nok. Måske irriteret over, at en forkælet knægt har manipuleret sin alt for eftergivende far i en sådan grad, at det nu kun er ham, der må være praktisk gris.
Problemløsning:
Giv barnet tid og lad faderen gøre de ting, som du ikke må gøre. Acceptér barnets følelser og lad være med at sige: "Sådan noget pjat, det kan jeg da sagtens gøre." Lad være med at gøre det til en konflikt.
Tal i stedet om det - du og kæresten - og forstå hinandens følelser i sådanne situationer. Og forklar så barnet, at hans reaktioner er o.k., men at du, der ganske rigtigt ikke er hans mor, nu også bor her og skal være en del af det daglige liv.
2. Han vil være sammen med både dig og sit barn
I har 14 dages sommerferie. Du glæder dig til at have nogle dage alene med din kæreste. Men han vil gerne være sammen med både dig og sit barn.
Du bliver måske lidt trodsig og tænker: Kunne han da ikke for en enkelt gangs skyld få barnet passet - eventuelt hos moderen - nogle dage, så vi kan rejse væk og være sammen bare os to?
Måske bliver du irriteret på barnet og dets blotte eksistens. Du kan også resignere og lade, som om en ferie for jer alle tre er lige det, du ønsker.
Problemløsning:
Vær ærlig. Sig det, du tænker. Hav forståelse for, at din kæreste gerne vil være sammen med sit barn. Men stil samtidig krav om, at du også har brug for tid alene med ham.
Det er en god idé at dele ferien op i en tur for dig og din kæreste og en for din kæreste, hans barn og evt. dig. På en ferie med børn er hensynene til børnene store: Hvor skal vi hen, hvornår skal vi spise, hvor længe skal vi være på stranden, hvornår skal de i seng og så videre.
Barnets behov kommer i første række. For forældre er det sjældent noget problem. Men for en stedmor er det ikke altid lige fantastisk. Derfor må manden også forstå, at hans kæreste gerne vil være sammen med ham og er træt af hele tiden at skulle tage hensyn til hans barn.
Og at det faktisk også er vigtigt for parret at have tid sammen alene. Det viser sig ofte, at ferier, hvor parterne går på for store kompromiser i forhold til børn og stedbørn, bliver dårlige ferier. De kan simpelthen ikke leve op til alles forventninger.
3. problem: Du er jaloux på barnet
Du er jaloux på barnet, fordi din kæreste prioriterer barnet frem for dig. Barnet er jaloux på dig, blot faderen er den mindste smule opmærksom på dig.
Du bliver måske irriteret over, at barnet beslaglægger din kæreste, og sur over, at han lader barnet gøre det og dermed lukker dig ude.
Manden tager barnets parti og forsøger dermed at forhindre, at barnet endnu en gang føler sig tilsidesat - som under forældrenes skilsmisse.
Problemløsning:
Det er vigtigt, at I taler om tingene. Ikke bare råber op om, at barnet altid får opmærksomheden, og at du er jaloux. Du må desuden lægge bånd på dine følelser, så du i stedet for at hænge på kæresten (og tage barnets plads) finder på noget, som I kan lave sammen med barnet, for eksempel spille et spil.
Når barnet er kommet i seng, kan du være kæreste lige så tosset, du vil. Mange enlige fædre prioriterer i begyndelsen barnets og kærestens indbyrdes forhold højere end hans og kærestens eget forhold.
Stedmødrene ser det anderledes og mener, at når bare hun og kæresten har det godt, skal forholdet til barnet også nok blive godt.
4. problem: Barnet vil sove med sin far i hans seng
Barnet vil sove sammen med sin far i hans seng. Dermed bliver aften- og nattehyggen for dig og din kæreste sat i baggrunden.
Du bliver irriteret på både kæreste og barn, fordi du mener, at sengen er voksenområde, og at du i det mindste må kunne få natten med ham alene.
Problemløsning:
Efter en skilsmisse er børn ofte utrygge og triste. Derfor kan det at sove sammen med far eller mor i deres seng være dejligt. Også for forældrene, der dermed kommer børnene i møde midt i den ulykkelige situation.
Når far får en ny kæreste, er det derfor vigtigt, at han lytter til kærestens holdning til fælles-soveriet og accepterer det, hvis hun gerne vil sove sammen med ham uden børn i sengen. I så fald må de finde en fælles holdning, som de forklarer barnet.
Barnet er naturligvis ikke glad for at blive smidt ud af soveværelset, og det kan derfor være svært at være standhaftig. Men er der fælles front fra de voksne, vil barnet indordne sig og acceptere - med tiden.