Har du en spiseforstyrret veninde? Sådan hjælper du bedst (og værst)

Det kan være svært at se en veninde kæmpe med en begyndende spiseforstyrrelse. Hvis du vil prøve at hjælpe, får du her et par råd til, hvordan du bedst kan gøre det.

Hvis du har en nær veninde, der pludselig går så meget op i sin vægt, at du bliver bekymret for, om hun har en spiseforstyrrelse, kan du hjælpe hende ved at spørge til, hvordan hun har det – uden at bebrejde hende, at hun spiser for lidt.

Du må altid være omsorgsfuld, åben og forstående, hvis du ønsker at tale med en veninde om, at du er bekymret for, om hun har en spiseforstyrrelse som anoreksi eller bulimi. Husk, at en spiseforstyrrelse sjældent handler om mad og vægt. Forstyrrelsen er snarere udtryk for, at din veninde bokser med et indre kaos, som hun har svært ved at få kontrol over. Det er dette kaos, du skal spørge ind til - og ikke størrelsen af hendes måltider. Her kan du se, hvad du kan gøre, hvis du vil prøve at hjælpe, og hvad du helst skal lade være med.

Det kan du gøre for at hjælpe:

  1. Spørg interesseret ind til din venindes humør og velvære. Har hun det godt? Er der noget, der går hende på?

  2. Spørg, om hun har brug for at snakke, og stil dig til rådighed med et lyttende øre.

  3. Fortæl hende, at du er lidt bekymret, og tilbyd din hjælp med at finde et sted, hvor det er muligt at få hjælp. Tilbyd fx at gå med hende til lægen eller til en samtale i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

  4. Gør opmærksom på, at selv om du nævner din bekymring, så er det ikke noget, I behøver tale om hele tiden. Du kan evt. aftale med hende, at du følger op på, hvordan hun har det en gang imellem.

Det skal du helst ikke gøre:

  1. At bebrejde hende, at hun ikke spiser nok eller er alt for tynd. Hun har sikkert allerede meget selvkritiske tanker og ville hjælpe sig selv, hvis hun kunne. Prøv at bygge hende op i stedet for.

  2. At tale meget konkret med hende om mad og kalorier – og påpege, hvordan og hvorfor hun får for lidt. Det bliver nemt til en frugtesløs diskussion, og hendes problemer bunder et andet sted. De har højst sandsynligt ikke ret meget med kalorier og mad at gøre, når det kommer til stykket.

  3. At blive fornærmet, hvis hun i første omgang afviser din hjælp. Forstå i stedet, at hun ikke magter at tage i mod den lige nu – og prøv forsigtigt igen en anden gang.