Hjemmelavet mayonnaise

Der er masser at smag at hente ved at røre sin egen mayonaise, om det er til den fine frokost eller blot til en forkælet æggemad.

Slip for tilsætningsstoffer og rør din egen mayonaise

Hjemmelavet mayonnaise

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • lidt fintmortet havsalt
  • ½ tsk. hvidvinseddike
  • ½ tsk. citronsaft
  • 2 dl neutral olie: vindruekerneolie, solsikkeolie, majsolie eller koldpresset rapsolie på hvid raps (fåes p.t. fx i Netto og i supermarkeder)

Sådan gør du

  • Alle ingredienserne skal have stuetemperatur. Pisk blommerne med slat, eddike og citron og tilsæt nu olien lidt ad gangen i dryp/en tynd stråle, mens der piskes konstant. Manuelt eller med elektrisk pisker. Pisk til mayonnaisen er tyk og har den fylde og konsistens, du kender. Smag til med salt, om nødvendigt.
  • Rører du mayonnaisen med hvidløg, har du en aioli. Tilføjer du koncentreret tomatpuré og lidt worchestershiresauce, har du en tomatiseret aioli.
  • Rører du mayonnaisen med finthakket frisk rød chili, har du en chilimayonnaise.
  • Mayonnaisen er god, til dressinger, at røre med skyr, det giver god smag, god konsistens og god energi. I forholdet 1:4.