Rødtunge med lakrids og porre-lime estragon på dampet fennikel

Spændende forret med rødtunge i lakrids.

5. november 2013 af I FORM-redaktionen

4 personer
4 rødtungefileter, alt. søtunge eller rødspætte
2 fennikler
1 citron
1 spsk. koldpresset rapsolie
1 porre
1 lime
2 kviste frisk estragon
Havsalt og friskkværnet sort peber
4 tsk. lakridspulver
Ekstra jomfruolivenolie


  • Snit fennikel fint på et snittejern.
  • Kom det i en gryde, dryp med citron, kom rapsolie og lidt havsalt ved. Lad det foreløbig stå.
  • Skær en blok på ca. 5 cm af porren dér, hvor den er hvid-lysegrøn. Snit på langs ultrafine juliennestrimler med kniv.
  • Skær skallen fra lime, og skær også denne i fine juliennestrimler. Pluk estragon.
  • Dyp porre, estragon og lime i vand, og læg det til tørre i et stykke køkkenrulle.
  • Dup fisken tør, og gå den efter for eventuelle ben, der skal fjernes. Krydr oversiden med salt, peber og lakrids.
  • Steg fisken, først på oversiden, et minuts tid, vend fisken, og steg den færdig på den anden side. Fisken vil typisk rulle, så den steges hele vejen rundt. I alt ca. 6 minutter, afhængigt af tykkelsen.
  • Hæld kogende vand over fenniklen, kog op, og hæld den i en sigte.
  • Anret fisken på dampet fennikel, og kom porretoppingen ovenpå.
  • Da denne ret fungerer som en forret, er yderligere tilbehør ikke nødvendigt. Men den kan også fungere som hovedret med lidt mere fisk og en kogt kartoffel til.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvilket sundt råd har du sværest ved at følge?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: