Rens kyllingen indvendigt, og skær det synlige fedt fra.
Læg kyllingen i en stor suppegryde (8 liter) og kom de istandgjorte urter ved, salt og peberkorn.
Hæld vand over, så det dækker ingredienserne godt og vel.
Sæt gryden i kog og lad den simre i en time.
Tag gryden af varmen og lad den stå i en halv time.
Si suppen og lad den afkøle.
Hæld den på bøtter i passende portioner. Og frys disse ned.
Pil den afkølede kylling og du har dejligt kylliingekød til: hønsekødssuppe, karrysuppe o.a., sandwich, salater, pålæg o.a.