Hvilken fisk er den sundeste?

I min familie er vi ikke tossede med fisk, så det bliver kun til en enkelt fiskedag i løbet af ugen. Hvilken fisk er fyldt med mest sundhed?

Makrel lindrer ømme ben.

I FORMs eksperter svarer

På fiskedagen vil det klart være bedst, at I konsekvent vælger at spise fed fisk, da den giver jer de fleste sunde stoffer.

For at maksimere sundhedsværdien i jeres fiskeret er der et par ting, I skal være opmærksomme på: Fisken skal være af god kvalitet og helst stamme fra åbne vande eller økologiske dambrug.

Herudover er det bedst, at I bygger jeres fiskeret på frisk, fersk fisk, frem for saltet eller røget fisk, der kan indeholde betænkelige stoffer.

Sørger I så tilmed for at dampe fisken frem for at stege eller grille den, er det helt optimalt. Spis godt med grønsager til.

Det vil være en god idé, hvis I kan supplere med lidt ekstra fisk til frokost et par gange om ugen. Det er ofte lettest at få fisk som pålæg, og noget så simpelt som makrel i tomat eller tun på en skive rugbrød er helt fint som supplement til en fiskedag om ugen.

Fisk er kilde til værdifulde stoffer, som er svære at få fra andre madvarer.

To af nøglekomponenterne, som især fed fisk giver jer, er omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Begge har de en stor betydning for, om kroppen holder sig sund og stærk, og derfor er det en god idé at få jævnlige besøg af laks, makrel, sild og ørred på menukortet.

Newsletter background