Gode råd ved ketsjerkøb

Hvad enten du spiller tennis, badminton eller squash, er det vigtigt, at slagtøjet passer til dine ambitioner.

Gode råd

De allerbilligste ketsjere er lavet af aluminium, og de fleste er fremstillet af grafit og glasfiber. Grafit er et ret dyrt materiale, men samtidig meget stift, hårdt og ganske let. Glasfiber er blødere og billigere, og i dag er langt de fleste ketsjere fremstillet af enten 100 procent grafit eller en kombination af glasfiber og grafit. Glasfiberen giver mindre stivhed ("bløder af" på grafitten) og gør ketsjeren billigere.

Vægten af ketsjeren er et spændende emne, og der er forsket meget i at få vægten så langt ned som muligt. Og her gælder, at jo lettere ketsjer, jo dyrere vil den som oftest være. Men det er ikke sikkert, at begynderen vil kunne udnytte en badmintonketsjer på kun 80 gram. Nogle vil have brug for lidt mere vægt for at få noget ud af slaget og for at kunne opnå den rigtige "svip-effekt"

Vægten fordeles
Når vi taler vægt og ketsjere, er det ikke kun et spørgsml om at fjerne vægt. Det drejer sig også om at opnå en fornuftig vægtfordeling, og Wilson har eksempelvis i deres tennis- og squashketsjere udviklet en skaldt hammer-effekt, hvor man har fjernet en del vægt i grebet og flyttet vægten op i toppen af ketsjeren. Det har givet lette ketsjere og samtidig større slagkraft.

Forskningen i lette materialer med for ketsjersporten fornuftige egenskaber har ført til, at man i dag kan købe badmintonketsjere på godt 80 gram, squashketsjere, som er nået ned omkring 130 gram, og tennisketsjere af titan på omkring 200 gram. Til sammenligning var det ikke unormalt, at den træudgave, Bjørn Borg rendte rundt med i 70´erne, vejede op mod 700-800 gram.

Design er andet end skønhed
Luk hånden omkring grebet på en moderne ketsjer i kunststof. Den vejer næsten intet, farverne matcher, og der er i det hele taget tale om et smukt produkt. Det er blot ikke udelukkende skønheden, men effektiviteten af ketsjeren, du skal se på.

For tennis- og squashketsjere gælder, at stivhed giver mere slagkraft. Og jo tykkere og kraftigere ketsjeren er, jo stivere er den. Det svarer til, at en lineal er meget nem at bøje på den lange led, men faktisk umulig at bøje, hvis du drejer den 90 grader.

I badminton taler man om "svip-effekt", og denne effekt forringes, hvis ketsjeren er for stiv i skaftet. Den spinkelt udseende badmintonketsjer skal være så godt torsionssikret som muligt. Det vil sige, at hovedet af ketsjeren skal være sat ordentligt på skaftet - i modsat fald risikerer du, at hovedet vrider lidt i forhold til skaftet, hvis du rammer fjerbolden skævt, og så får du upræcise slag.

Hovedstørrelsen på ketsjerne varierer, men skal holde sig inden for fastsatte rammer. Generelt siger man i ketsjersporten, at jo større hoved, jo større trampolineffekt i strengene. Desuden er det jo ogs nemmere at ramme bolden, jo større ketsjerhovedet er. Med større trampolineffekt kræves der følgelig mindre kraft for at få fart på bolden.

Flere strenge at spille på
Opstrengning af ketsjere er et emne, der optager de rutinerede spillere meget i squash, tennis og badminton. Langt de fleste strenge er i dag af kunststof, men der findes også spillere, som sværger til naturstrenge, der har den fordel, at de holder længere, men koster væsentligt mere end kunststofstrenge.

Det er materialer som eksempelvis nylon, der indgår i kunststofstrenge. Fordelen er prisen, men du bør ikke investere i den billigste opstrengning. Den taber hurtigt spændstigheden.

Om opstrengningen skal være blød eller hård, afhænger af personens spillestil og fysiske styrke. En blød opstrengning giver for eksempel en tennisspiller mere kraft i slagene, mens en hård opstrengning til gengæld giver mere kontrol.

Greb om ketsjeren
Der er sagt og skrevet meget omkring greb på ketsjere, og der er ingen korrekt formel for, hvordan grebet bør være. Valg af greb er en individuel sag, og du må populært sagt føle dig frem. Du skal kunne lide at holde på beviklingen - læder eller kunststof - og så er der grebstørrelsen:

Føler du, at grebet er fornuftigt at holde om, er det o.k. Tennisspillere har en metode til at finde den rette tykkelse på grebet: Hvis du fatter om grebet med den ene hånd, skal du netop kunne indpasse den anden hånds lillefinger i mellemrummet mellem ketsjerhåndens langefinger og den nederste del af tommelfingeren.

Og et greb i lommen!
Hvis du lige ser bort fra de billigste have-ketsjere, er der ingen regler for, hvor meget netop du skal investere i en squash-, badminton- eller tennisketsjer.

Det er ikke sikkert, at fleksibiliteten i skaftet på verdens dyreste badmintonketsjer passer til den slagstil, verdens bedste badmintonspiller har. Men det er ikke utænkeligt, at en begynder vil have gavn af nogle af topmodellernes fordele - for eksempel "hammer-effekten" i squash- og tennisketsjere, hvor du ved at flytte vægt fra grebet og op i toppen af ketsjeren opnår en let ketsjer med stor slagstyrke.