Kvinde løfter vægt, fokus på ryg, diskusprolaps
© iStock

Sådan træner du med en diskusprolaps

En diskusprolaps vil få indflydelse på et aktivt liv, men når først de værste smerter er væk, har ryggen faktisk godt af at blive trænet. Der er derfor gode muligheder for at holde formen ved lige og opbygge musklerne, selvom du er skadet.

22. juli 2017 af Gorm Palmgren

Hvad er en diskusprolaps?

Derfor opstår skaden
Et forkert løft med en meget tung vægtstang eller en hård tackling kan få en diskus til at prolapse. Men som regel er den blevet hjulpet på vej gennem aldersbetinget slid. Mange års hårdt fysisk arbejde kan øge risikoen, men det kan en inaktiv livsstil, hvor man sidder stille i timevis, også. 

Det sker der i ryggen
De 24 ryghvirvler er hårde knogler, og det er diskusserne, der ligger mellem hver af dem, som gør ryggen smidig. En diskus består af bindevæv med en geléagtig kerne, og hvis diskussen prolapser, bliver kernen presset ud, og så risikerer den at trykke på de nerver, der udspringer fra den.

Her sidder smerten
Når en diskusprolaps ikke trykker på nogen nerver, mærker du ikke noget og behøver ingen behandling. Hvis der er smerter, vil de begynde ved den skadede del af ryggen og stråle ud i nervens retning, fx ud i armen eller benet. Smerterne ledsages som regel af føleforstyrrelser og nedsat kraft eller ligefrem lammelse. Omkring 90 pct. af alle diskusprolapser opstår i lænden, mens hals- og brystregionen kun tegner sig for henholdsvis 9 og 1 pct. 

Det kan du selv gøre ved en diskusprolaps

Begræns smerterne uge 1
Tag smertestillende piller som Panodil eller ibuprofen, så du lindrer de akutte smerter. På den måde kan du sove om natten og holde ryggen i gang så meget som muligt i løbet af dagen. 

Bevæg ryggen uge 2-4
McKenzie-metoden er effektiv smertelindring og gør ryggen mere bevægelig: Start med at ligge på maven, og hvil overkroppen på underarmene, så ryggen svajer let bagover. Øg svajet efterhånden.

Genoptræning uge 5-12
Når smerterne er under kontrol, skal ryggen holdes i gang, så blodcirkulationen øges, og helingsprocessen går hurtigere. Lav fx øvelser, hvor du ligger på ryggen og fører knæene op til brystet.

Forebyg uge 13 og fremover
Sørg for at få gode arbejdsstillinger, og hold eksempelvis ryggen rank, når du løfter. Undgå at sidde for meget stille, og stå gerne op, mens du arbejder ved skrivebordet. Vælg motion, der styrker ryggen.

Hvad du kan og ikke kan træne, hvis du er ramt af en diskusprolaps

Styrketræning:
Øvelserne kan sammensættes, så du styrker ryggen maksimalt på en meget skånsom måde.

Svømning:
Giver god træning af rygmusklerne med minimal belastning af rygsøjlen, fordi du holdes oppe af vandet.

Cykling:
Belaster næsten ikke rygsøjlen, men kraftoverførslen fra benene forplanter sig til rygmusklerne, så de styrkes.

Roning:
Styrker ryggen. Men gå forsigtigt til værks, for bevægelserne er ensformige og kan overbelaste ryghvirvlen.

Løb:
God til at holde kondition ved lige, men ryggen styrkes ikke meget og kan belastes, hvis du løber på et hårdt underlag.

Golf:
Ryggen udsættes for vrid, og du belaster rygmusklerne meget ensidigt, hvilket er skidt for din diskusprolaps.

Håndbold og fodbold:
Du kan til en vis grad selv styre tempoet, men der er risiko for fald og tacklinger.

Vægtløftning:
Udsætter ryggen for pludselige og voldsomme belastninger, der gør mere skade end gavn.

Det kan eksperten gøre

Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose ved mistanke om diskusprolaps, så du bør altid gå til lægen. Hun kan sørge for en røntgenundersøgelse eller en CT- eller MR-scanning og vurdere, om det er nødvendigt med en operation, hvor man aflaster trykket på nerven. Normalt vil lægen foreslå, at du tager smertestillende medicin, går i gang med styrketræning, men måske også begynder at gå hos eksempelvis en fysioterapeut.

Hvis du vil se resultater hurtigt

Måske er du interesseret i...