Fedt er ikke bare fedt. Noget er mere usundt end andet, og det kan afhænge af både genetik, køn og alder. Kvinder må fx gerne have en højere fedtprocent end mænd – se hvor meget i tabellerne her på siden.
ER DIN FEDTPROCENT HØJ ELLER LAV? Se her, hvordan du kan måle – og tolke – den.
Bør du være bekymret for, om din fedtprocent truer dit helbred? Og er alt fedt lige farligt?
Det korte svar er, at det kommer rigtig meget an på, hvor fedtet har placeret sig på kroppen. Sidder det fx hovedsageligt omkring taljen – eller har det plantet sig på lår og hofter?
Her kan du blive klogere på din fedtprocent. Både på, hvordan du selv kan måle den, og hvordan du skal tolke det tal, du får. Det er fx ikke helt ligegyldigt, om du er mand eller kvinde, ung eller gammel.
Din fedtprocent svarer til, hvor stor en andel af din samlede kropsvægt, der består af fedtdepoter. Fedtprocenten varierer med køn og alder, og de officielle anbefalinger for en sund og normal fedtprocent er således anderledes for kvinder, end den er for mænd.
Derfor ligger en normal fedtprocent for kvinder højere end en normal fedtprocent for mænd – og det samme gælder for de ældre, som kan have en lidt højere fedtprocent end yngre, før det bliver usundt.
Normal fedtprocent for kvinder og mænd i alderen 20 år og derover:
Se fordelingen på alder og køn i tabellerne nedenfor:
Se herunder, om din fedtprocent er inden for normalområdet
| Alder | Undervægtig | Normal vægt | Overvægtig | Svær overvægt |
|---|---|---|---|---|
| 20-39 år | < 21% | 21-33 % | 34-39 % | > 39 % |
| 40-59 år | < 23 % | 23-35 % | 36-40 % | > 40 % |
| Over 60 år | < 24 % | 24-36 % | 37-42 % | > 42 % |
| Kilde: Gallagher m.fl, New York Obesity Research Center. Baseret på officielle WHO/NIH guidelines. |
||||
Se herunder, om din fedtprocent er inden for normalområdet
| Alder | Undervægtig | Normal vægt | Overvægtig | Svær overvægt |
|---|---|---|---|---|
| 20-39 år | < 8 % | 8-19 % | 20-25 % | > 25 % |
| 40-59 år | < 11 % | 11-22 % | 23-28 % | > 28 % |
| Over 60 år | < 13 % | 13-25 % | 26-30 % | > 30 % |
| Kilde: Gallagher m.fl, New York Obesity Research Center. Baseret på officielle WHO/NIH guidelines. |
||||
I forhold til hvor meget fokus, der er på fedtprocent og sundhed, er der lavet overraskende få studier af, hvad der er en ideel fedtprocent. Vores tabeller her er baseret på den mest anerkendte forskning på området.
Ved at kende din fedtprocent kan du finde ud af, om din fedtmængde er på et niveau, der potentielt kan være sundhedsskadeligt for dig. Hvis dit tal er for højt eller lavt, bør du tage fat i din egen læge og blive tjekket.
En af de helt store udfordringer ved fedtprocenten er dog selve målingen. Uden for laboratorierne og de store forskningscentre – hvor man bruger avancerede røntgenscannere (DEXA-scanner) til at bestemme fedtprocenten – skorter det på velegnede måleredskaber.
Der findes reelt kun få metoder, og de har klare mangler, når det kommer til at bestemme fedtprocenten.
KROPSANALYSE. Du kan sagtens købe en vægt, som måler din fedtprocent. Vær dog opmærksom på, at kvaliteten kan være svingende.
Fordi det er svært at måle fedtprocenten helt præcist, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bruger en kombination af BMI-måling og taljemål til at bestemme, om man har sundhedsskadelig overvægt.
Din fedtprocent er et mål for, hvor meget fedt der er på kroppen. Grundlæggende består kroppen af:
I realiteten ligger der også et fint lag fedt inde i dine muskler, ligesom hver celle består af en membran af fedtsyrer. Men når vi taler om kroppens fedtprocent, måler vi kun det fedt, der er lagret i vores fedtdepoter.
Hvis mængden af fedt bliver for stor eller lille har det negative konsekvenser for dit helbred. Og det er ikke mængden af fedt i sig selv – det skal ses i forhold til, hvor stor din krop i øvrigt er.
Derfor kigger sundhedsforskere mere på fedtprocenten, dvs. mængden af fedt i forhold til din kropsvægt, end på antallet af kilo fedt generelt.
Læs også: Beregn og forstå dit BMI
Fedtprocent-værdierne siger dog ikke noget om, HVOR på kroppen fedtdepoterne er placeret, hvilket er en af ulemperne ved at bruge tallet som mål for en sund krop. Talrige undersøgelser har nemlig fastslået, at placeringen af fedtet har stor betydning for vores sundhed. Særligt det fedt, som er lagret i depoter i bughulen er skadeligt for dit helbred, mens placering andre steder på kroppen – især lår og baller – er mere harmløs.
FEDTPROCENTEN SIGER IKKE NOGET OM, hvor fedtet sidder. Fedt i bughulen – omkring organerne – udgør en særlig sundhedsrisiko.
Hvordan fedtet fordeler sig på din krop er delvist genetisk bestemt, men også hormoner – særligt kønshormonerne østrogen og testosteron – spiller en rolle. Mænd og kvinder er således skabt forskelligt, både i form af vægt, kropsstørrelse, muskelmassens størrelse og fedtdepoternes omfang og placering.
Kvinder er fra naturens hånd ofte mere bløde, hvilket blandt andet bunder i et naturligt behov for at have energireserver at trække på, når de skal skabe og nære et barn. Såkaldte “ammedepoter” er sundhedsmæssigt gunstige og lagrer både livsnødvendig energi og producerer hormoner, som holder kroppen i balance.
Herved adskiller kvindernes fedtdepoter sig markant fra mændenes mere sparsomme fedtdepoter, der primært sætter sig i og omkring maven, hvor for store mængder kan være skadelige.
Populært sagt kan man tale om at være æbleformet, når fedtet koncentrerer sig omkring maven. Mens nogle kalder det at være pæreformet, når fedtet primært sidder på hofter og lår.
Læs også: Er mavefedt værre end hoftefedt?
Fedtdepoternes meget forskelligartede funktion og placering gør, at mænd ikke er tilbøjelige til at få en lige så høj fedtprocent som kvinder – ligesom de heller ikke kan tåle at have en så høj fedtprocent.
Læs også: Hvorfor er fedtet på maven farligt
Hvis du øger din muskelmasse, har det en positiv effekt på din fedtprocent.
Det skyldes blandt andet, at dine muskler bidrager til en højere hvilestofskiftehastighed, hvilket betyder, at kroppen forbrænder flere kalorier under hvile. Muskelvæv kræver nemlig mere energi end fedtvæv – og forbrænder dermed lidt flere kalorier.
Læs også: Træningsprogram – tab dig med styrke- og konditionstræning
Skal du have din fedtprocent ned, er det vigtigt, at du samtidig fokuserer på en sund og nærende diæt, så din krop har noget godt at arbejde med.
Er din fedtprocent for lav, kan du få hormonelle forstyrrelser, fordi din krop ikke er i stand til at producere hormoner nok. Det gælder både kvinder og mænd.
Hos kvinder med meget lav fedtprocent ser man en lav østrogenproduktion og udebleven menstruation. Et lavt østrogenniveau giver blandt andet en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed.
Hos mænd kan overvægt – særligt omkring maven – føre til et reduceret testosteronniveau, hvilke kan give sig udtryk i fx træthed, irritabilitet, manglende sexlyst eller depression. Dit immunforsvar bliver også svækket, når din fedtprocent er for lav. Det gælder begge køn.
Bliver mængden af fedt for stor, er det også skidt. Fordi du skal slæbe rundt på flere kilo, kan du overbelaste dine led, og du får mere åreforkalkning, fordi der cirkulerer mere fedt rundt i dine blodårer. Du producerer også for mange hormoner, enzymer og andre skadelige stoffer, der belaster kroppen indefra.
Hvis din fedtprocent er for høj, stiger risikoen for udvikling af stort set alle livsstilssygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, flere kræftformer, visse gigtlidelser og meget andet.
Let til moderat overvægt er som udgangspunkt ikke voldsomt farligt, mens en høj fedtprocent (= svær overvægt) giver en markant øget helbredsrisiko.
Virkeligheden vil dog altid være mere nuanceret end som så. Du kan fx sagtens have så stærke gener, være i så god form og/eller have placeret dit fedt så optimalt på kroppen, at selv en høj fedtprocent er harmløs for lige præcis dig.
Netop placeringen af fedtet er helt afgørende for, hvor meget en høj fedtprocent belaster din sundhed.
En god måde at finde ud af, om din fedtfordeling er problematisk, er ved at måle dit taljemål.
Den generelle anbefaling for mænd og kvinder er:
Selv hvis din fedtprocent er inden for rammerne af en normal og sund fedtprocent, kan en for stor livvidde (= for meget fedt i bugen) betyde, at dit fedt truer dit helbred.
Læs også: Wegovy – alt du skal vide, før du starter på slankemedicin
TALJEMÅLET er en vigtig indikator for, om du har en sund fordeling af fedt på kroppen.
Måske har du hørt begrebet “tyndfed” eller “tyndfedme”. Det er en lidt populær beskrivelse af det at være tynd eller slank, men samtidig have for meget af det farlige, viscerale fedt.
Det vil sige, at du har en normal BMI, men samtidig har en for høj fedtprocent og/eller for meget fedt om de indre organer. Det giver dig en øget risiko for at blive ramt af fedmerelaterede livsstilssygdomme.
Særligt kan folk, der er meget inaktive og derfor har en lille muskelmasse, snildt have et BMI under 25 og alligevel have alt for meget fedt på kroppen. Personer, der er særligt disponerede for mavefedme kan også – selv ved et lavt BMI – have store mængder helbredstruende fedt i bughulen.
Læs også: BMI børn – hvad er normal vægt for børn? Beregn her
Nej, rent sundhedsmæssigt er der ingen fordel ved at opbygge større fedtdepoter med alderen.
Når grænserne for anbefalede fedtprocenter alligevel stiger med alderen, skyldes det mere en accept af, at fysiologien naturligt ændrer sig til det blødere og rundere – ikke en egentlig anbefaling om, at man skal have mere fedt på kroppen som ældre.
Det gælder dog ikke for personer med alt for lave fedtprocenter. Med alderen øges vores risiko for sygdom og hospitalsindlæggelse. Og her kan det være en god idé at have noget at stå imod med i form af en fedtprocent inden for normalområdet.