Kost og sundhed

Verdens 10 sundeste råvarer

Gulerødder, kartofler og sild. Disse tre almindelige madvarer tilhører den eksklusive flok, der udgør "verdens ti sundeste råvarer". De dækkker stort set vort behov for de vigtigste mineraler og vitaminer.

Rød peberfrugt - en C-vitaminbombe

Denne flotte og velsmagende frugt overgår både appelsiner, citroner og jordbær, hvad angår indholdet af C-vitaminer. Dette gør den røde peberfrugt til en ren antiforkølelses-bombe. Da C-vitamin fremmer jernoptagelsen og i øvrigt er vandopløselig, sker der ikke noget ved at spise rigelige mængder i naturlig forekomst.

Anb. dagl. mængde: 60 mg C-vitamin
100 g rød peberfrugt: 199 mg C-vitamin

Grønne bønner - topper med viteminer

Bønner er både tørrede og friske en særdeles god B-vitaminkilde. Desuden indeholder bønner en del E-vitamin, selen, jern, kalium C-vitamin, kalk og ikke mindst folat. Folat har ikke kun betydning for fosterets trivsel under graviditeten, men kan også forebygge visse hjertekarsygdomme. Kalium er vigtigt i balancen med natrium fra salt. Bønnerne er også rige på antioxidanter, især E-vitamin. Antioxidanter beskytter kroppens celler mod iltningsskader. Skader, der uundgåeligt opstår hos alle mennesker.

Anb. dagl. mængde: 300 mikrogram folat
100 g grønne bønner:
65 mikrogram folat

Skummetmælk - calcium holder på knoglerne

Blandt mælkeprodukter er skummetmælk et af de magreste. Meget magrere end eksempelvis sødmælk. Faktisk kommer kun 3 pct. af energien i skummetmælk fra fedt, i modsætning til 50 pct. i sødmælk. Mælk er vigtig som kalkkilde, og her kan man med god samvittighed drikke skummet i stedet for sød, for man får faktisk lidt mere kalk i et glas skummetmælk end i sødmælk. Kalken er vigtig for knogler og tænder, og allerede i en ung alder er det vigtigt for kvinder at opbygge et godt kalkdepot for at undgå knogleskørhed.

Anb. dagl. mængde: 800-900 mg calcium
Et glas skummetmælk (200 ml): 248 mg calcium

Sild - fiskeolien hjælper kroppen

Sild og andre fede fisk er gode for hjerte-kar-systemet og er rige på solskinsvitaminet, D-vitamin. Faktisk indeholder sild 8 µg D-vitamin pr. 100 g. D-vitaminet er nødvendigt for kalkreguleringen i knoglerne og derfor vigtigt især for unge i vækst og ældre kvinder. Man må dog ikke få for meget D-vitamin i koncentreret form.

Sild er desuden en god kilde til jod, der har betydning for skjoldbruskkirtlens regulering af fordøjelsen. Sild indeholder 24,3 µg jod pr. 100 g.

Fiskeolie er dog sildens vigtigste fortrin. Den danner nemlig stoffer, de såkaldte prostaglandiner, der modvirker dannelsen af blodpropper.

Anb. dagl. mængde: 1,2 g fiskeolie
100 g sild: 13,1 g fiskeolie

Broccoli - stærk på jern

Broccoli hører til den meget sunde gruppe af grove, mørkegrønne grønsager, der er rige på A-vitaminer, C-vitaminer, visse B-vitaminer, E-vitaminer og jern. Derudover er broccoli en kåltype, og kålene har i den nyeste forskning vist sig som et meget vigtigt våben i forebyggelsen af kræftsygdomme gennem kosten. Det er de såkaldte fytokemikalier, der dominerer i kåltyperne.

Den bedste måde at behandle broccoli på er at gøre så lidt som muligt ved den. Blancheret i buketter beholdes mest muligt af de flygtige vitaminer.

Anb. dagl. mængde: 12 mg jern
100 g broccoli: 1,5 mg jern

Gulerod - fyldt med A-vitamin

Guleroden er en af de grove knoldgrønsager. Den indeholder langsomt optagelige kulhydrater, få kalorier og er rig på fibre, der holder maven i orden. Desuden er guleroden ekstra bemærkelsesværdig ved at have et uhyre højt indhold af betakaroten. Betakaroten omdannes i kroppen til A-vitamin.

Anb. dagl. mængde: 900 mg A-vitamin
1 almindelig gulerod: 1800 mg A-vitamin

Fuldkornshvede - kulhydrater i sund indpakning

Når hveden får lov at beholde sine skaldele som i fuldkornsmel, er her både masser af B-vitaminer, zink, kalk, selen og jern samt gode ufordøjelige kostfibre. Desuden giver det grove mel langsomt optagelige og særligt godt mættende kulhydrater.

Anb. dagl. mængde: 290-390 g kulhydrat
100 g fuldkornsmel: 76 g kulhydrat

Lever - giver masser af B-vitamin

Hvad enten leveren kommer fra svinet, kalven, oksen, lammet eller fjerkræet, er den sprængfyldt med det vigtige B-vitamin folat, der bl.a. opbygger kromosomernes arvemasse DNA. Desuden indeholder alle former for lever A-vitamin, jern, noget C-vitamin og selen.Lever er et magert stykke kød med et meget højt proteinindhold, men da det indeholder en stor mængde kolesterol, kan det dog ikke anbefales i store mængder og slet ikke til folk med hjerte-kar-sygdomme.

Anb. dagl. mængde: 300-400 µg folar
100 g kalvelever: 1790 µg folat

Æg - masser af B2

Ægget er rigt på proteiner, folat, B1 og B2, D-vitamin, A-vitamin og jern. Spiser man æg med omtanke og ikke overdrevet, er det både en sund og nærende råvare, der ikke kan undværes blandt verdens ti sundeste.

Kolesterolet i æg bliver først farligt, når det indtages i en kost med meget mættet fedt fra dyr med fire ben, hvilket gør, at æg stadig kan regnes som et meget sundt næringsmiddel.

Anb. dagl. mængde: 1,5 mg B2
100 g æg: 0,45 mg B2

Kartofler - råvarernes allrounder

Ganske vist er kartoflen ikke den mest C-vitaminholdige råvare, men da denne magre, jernholdige knold indtages i langt større og langt hyppigere mængder end for eksempel hyben eller rød peberfrugt, er kartoflen stadig at regne for en meget vigtig C-vitaminkilde. Som den eneste basisråvare er kartoflen også ganske rig på jern, der jo netop lettere optages, når der er C-vitaminer til stede. C-vitaminer er flygtige, og kartofler skal derfor helst koges med skræl på i så lidt vand som muligt og kun lige, til de er møre.

Anb. dagl. mængde: 60 mg C-vitamin
100 g kartofler: 27 mg C-vitamin

Du kan overdrive dit forbrug

Måske er det lige i overkanten at bruge et begreb som "verdens sundeste råvarer", fordi sundheden afhænger af, hvem der spiser råvarerne, og af hvordan og til hvad råvaren spises.

Hvis man overdriver sit forbrug af en råvare, kan man faktisk godt forskyde kroppens naturlige balance, så andre livsvigtige stoffer ikke længere optages ordentligt.

Men mange mennesker i Nordeuropa er ramt af velfærdssygdomme, hvor det er tydeligt, at kosten har en betydning. For eksempel er hjerte-kar-sygdomme meget mere udbredt i Vesten end andre steder i verden, hvor kosten er noget mere varieret og mindre fed.

Derfor er det specielt vigtigt for os at spise råvarer, der er varierede og sunde og samtidig dækker de vitaminer og mineraler, som vi ofte får for få af. Det er ti af disse råvarer, der er udvalgt som verdens sundeste.

Dato: 13.4.2010

Sidste nyt om antioxidanter

Helt ny forskning tyder på, at din krop ikke optager antioxidanter fra kosten. Men betyder det, at vi har vi tilbedt antioxidanter uden grund?
Få svaret her:

Fibre overtager

Fibrene har fået et comeback og overtager antioxidanternes rolle som livreddere.


I FORM

Mest læste
4 forslag til sund morgenmad

4 forslag til sund morgenmad

Den ideelle morgenmad til motion, hjernen, energien og ...

Læs mere

Sådan skal du spise

Sådan skal du spise

Mæt for færre kalorier

Læs mere

Top 10: Flest proteiner

Top 10: Flest proteiner

Er der svært at holde styr på hvorfra du kan få ...

Top 10: Proteinkilder

Verdens 10 sundeste råvarer

Verdens 10 sundeste råvarer

Gulerødder, kartofler og sild. Disse tre almindelige ...

Læs mere

10 kostråd

10 kostråd

.. der giver dig en flad mave.

Læs mere

Nyeste
Månedens råvarer – maj

Månedens råvarer – maj

Vil du have det bedste af det bedste, samtidig med du ...

Læs mere

Forårslam

Forårslam

Find inspiration til en rigtig forårsfavorit med lækre ...

Læs mere

Sandheden om fuldkorn

Sandheden om fuldkorn

NYHED: Kernerne skal være hele, før du får maksimal ...

Hvad betyder det?

Spis billigt i januar

Spis billigt i januar

Vil du have det bedste af det bedste, samtidig med at du ...

Læs mere

"Synes godt om" - hvis 2012 er dit år

Skal 2012 være dit stærkeste, sundeste og gladeste år ...

Mød I FORM på facebook

Anbefaling
Skål - hvis du tør?

Skål - hvis du tør?

Mænd - promille på 1,7: Hans interesse for det modsatte ...

Se, hvordan du bliver

16 foryngende kostråd

16 foryngende kostråd

Følg vores 16 anti-age-kostråd og fyld din krop med ...

Ja tak, stik mig dem!

Nyhedsbrev


Styrketræning

1 minut = flad mave

Smid fedtet

IFORMs Kostdagbog

Halvmaraton

Program: 30 uger

Malins blog

Holder vægten?

I FORM Overblik

Træning
Løb
Styrketræning
Kalorieforbrænding
Kondition
Træningsformer
Motivation
Kost og træning
Personligt træningsprogram
Kost
Sunde opskrifter
Kost og sundhed
Sund vægt
Nyt om kost
Økologi
Spørgsmål om kost
Personligt slankeprogram
Velvære
Spa
Stress
Ferie
Sex
Parforhold og singleliv
Massage
Meditation
Test dig selv
Afslør fedtfordeling
Beregn din halvmaraton-tid
Beregn dine interval-tider
Beregn dit hvile-stofskifte
Dagens marsbar
Er det dig eller jobbet?
Er dit blodsukker stabilt?
Er du afhængig af nikotin?
Er du en god date?
Er du en god date 2?
Er du en god date 3?
Er du en stress-spiser?
Er du for tyk? (BMI-tjek)
Er du god nok til sex?
Er du god til at holde ferie?
Er du jaloux?
Er du klar til maraton?
Er du konfliktsky?
Er du mentalt stærk?
Er du sjov?
Er du stresset?
Find din træningspuls
Forbrænd julemaden med juleaktiviteter
Forbrænd påskens kalorier
Får du for meget salt?
Får du jern nok?
Får du kalk nok?
Får du nok søvn?
Får du rigtig hjerneføde?
Har du dårlig kredsløb?
Har du præstationsangst?
Har du stærkt immunforsvar?
Hvad forbrænder min træning?
Hvad ved du om sex?
Hvilken personlighed har du?
Hvor fed er jeg om 6 måneder?
Hvor mange kcal har jeg brug for?
Hvor meget protein har du brug for?
Hvor meget stress er du udsat for?
Lever du i nuet?
Mål din kondition
Regn din belønning ud
Se din kostprofil
Skal du skifte job?
Spiser du sundt?
Spiser du varieret nok?
Står du i vejen for dig selv?
Taler I samme sprog?
Test din fitness-personlighed
Test din slanke-personlighed
Test din styrke
Test dit kondital - Coopertest.
Tilfreds med din krop?
Trøstespiser du?