Kaffe kalder med jævne mellemrum på overskrifter, der skiftevis fortæller om dens positive og negative indflydelse på helbredet.
Forklaringen er, at der sjældent skelnes mellem mængden af kaffe og mellem de forskellige tilberedningsmetoder. Alt peger nemlig på, at moderate mængder af kaffe faktisk er sundt, mens et umådeholdent forbrug er mindre sundt. Og nogle gange ligefrem usundt. Kogekaffe, hvor kaffebønnerne koges sammen med vandet, har vist sig at give risiko for hjerte-kar-sygdomme. Når du ikke filtrerer kaffen, får du for store mængder af stofferne kahweol og cafestol, der kan påvirke kolesteroltallet negativt.
Når forskningen interesserer sig så meget for kaffe, handler det om kaffens mest aktive stof koffein. Det er et naturstof, der tilhører en kemisk gruppe kaldet plantealkaloider. Koffein virker både opkvikkende og stimulerende. Når det primært er kaffe, der bliver forbundet med disse virkninger, skyldes det, at kaffeplanten har en høj koncentration.
Der er imidlertid også koffein i andre planter, fx i te-, kakaoplanter samt kolanødder. Du kan næsten få lige så meget koffein ved at spise 100 gram mørk chokolade som ved at drikke en kop kaffe. Et andet alternativ til kaffe er to kopper sort te, mens du skal drikke næsten en hel liter cola for at få den samme opkvikkende virkning. Det er primært koffeinen, der får skylden for de mindre heldige egenskaber ved kaffe. Derfor melder de europæiske sundhedsmyndigheder ud, at du bør holde dig til højst 300 mg koffein om dagen, hvis du vil være på den sikre side. Eller hvis du fx forsøger at blive gravid. De 300 mg svarer til tre kopper kaffe eller seks kopper te.
Kaffe bliver løbende undersøgt for sine gunstige virkninger. Forskerne har flere gange fremhævet kaffens høje indhold af antioxidanter som en af de meget positive egenskaber. En af de vigtigste antioxidanter er chlorogensyre, der generelt menes at kunne beskytte mod kræft.
En række undersøgelser viser, at kaffe specifikt sænker risikoen for, at du udvikler kræft i tyktarm og i endetarm. Ny forskning viser også, at kaffe hæmmer udviklingen af kræft i leveren, og kaffedrikkere menes desuden at have mindre risiko for kræft i æggestokkene samt kræft i mund og hals.
Forskerne mener, at kvinder, der har arvelig risiko for brystkræft, kan nedsætte risikoen væsentligt ved at drikke kaffe i moderate mængder. Til gengæld viser andre undersøgelser, at kaffe giver en lille forøget risiko for blærekræft.
Der er mennesker, der har bedst af at drikke meget mere end de anbefalede daglige tre kopper kaffe.
Har du fx astma eller bronkitis, er der meget, der tyder på, at du med god samvittighed skal sætte de tre kopper som en absolut minimumsgrænse, fordi kaffen både nedsætter antallet af anfald og gør anfaldene mindre slemme.
Mennesker, der har en overrisiko for at udvikle type 2-diabetes, har også rigtig godt af kaffe. Type 2-diabetes er den type sukkersyge, der oftest rammer i voksenlivet, og som ofte kommer i kølvandet på fx overvægt eller mangel på fysisk aktivitet. Sygdommen er dog også arveligt betinget. Forskerne har i flere store undersøgelser fundet omvendt sammenhæng mellem kaffeforbrug og risiko for at udvikle sygdommen.
Fx har forskere fra Holland og USA undersøgt næsten 89.000 kvinder i alderen 26-46 år og bl.a. fundet ud af, at fire kopper kaffe eller mere mindsker risikoen for type 2-diabetes med 47 procent.
Andre undersøgelser har vist, at et forbrug på mere end seks daglige kopper kaffe giver mere end 50 procent lavere risiko for diabetes-2 hos mænd og 25 procent lavere risiko hos kvinder. Hvis man altså er i risikogruppen.
Kaffen kan også være et redskab, så det bliver nemmere at holde den slanke linje. Den virker nemlig stærkt ind på centralnervesystemet, hjerte og kredsløb og på stofskiftet. En kop stærk kaffe virker stimulerende på centralnervesystemet og påvirker kredsløbet, så puls og blodtryk stiger. Det samme gør forbrændingen og især fedtforbrændingen.
En kæmpestor undersøgelse, hvor næsten 40.000 kvinder og mere end 18.000 mænd deltog, bekræfter, at koffein virker slankende og modvirker de ekstra kilo, som mange oplever sætter sig gennem livet.
Deltagerne blev fulgt gennem 12 år, og det viste sig, at deltagerne i gennemsnit tabte sig et halvt kilo uden at ændre på deres kostvaner. Til gengæld havde deltagerne øget deres indtag af koffein med, hvad der svarer til en ekstra kop kaffe om dagen. Forklaringen på vægttabet er ifølge forskerne koffeinens påvirkning af stofskiftet.
Det er dog ikke sådan, at du kan bruge kaffe som en decideret slankekur. Fordrikker du kaffe dagligt, aftager påvirkningen af dit kredsløb og stofskifte. Det er også derfor, den stimulerende virkning på puls og blodtryk ikke er skadelig for dit hjerte-kar-system. Til gengæld er der ingen tvivl om, at kaffe kan være et effektivt supplement til en ellers sund og fedtfattig kost.
Det er en myte, at du kan få mavesår af at drikke for meget kaffe. Men har du tendens til mavesår eller til for meget mavesyre og sure opstød, gør kaffe symptomerne værre, fordi kaffe stimulerer dannelsen af mavesyre og af pepsin, som er et af de vigtigste enzymer i fordøjelsessystemet.
For mange kopper kaffe i løbet af dagen giver desuden meget kontante og ubehagelige symptomer, som mange vænner sig til, og som de derfor kommer til at opfatte som en normal tilstand. Det er først og fremmest let kvalme, rystende hænder, let koldsved, rastløshed og irritabilitet. For meget koffein får kroppen til at producere mere af stress- og kamphormonet adrenalin. Store mængder kaffe giver rumlen og luft i tarmene, og selv om kaffen i første omgang virker som et godt afføringsmiddel, kan lang tids overforbrug have den direkte modsatte effekt og give ubalance i fordøjelsen.
Det er børnelærdom for de fleste, at kaffe og te virker så vanddrivende, at de nærmest har den forkerte virkning i væskeregnskabet. Men ny forskning viser, at sandheden er mere nuanceret.
Drikker du kaffe dagligt, vænner kroppen sig til den vanddrivende virkning, så kaffen i stedet bliver et tilskud til væskeregnskabet. Te har en lille vanddrivende effekt, men dog ikke så meget, at te direkte trækker fra i væskeregnskabet. Den væske, du får, skal naturligvis ud igen. Og her er det ikke bare vand, der skylles ud, men også mineraler, fx zink, kalk og magnesium.
1. Aug - 11:30 | Sund vægt
1. Aug - 11:20 | Kost og træning
1. Aug - 11:15 | Kost og træning
1. Aug - 06:50 | Kost og træning
1. Aug - 11:20 | Kost og træning
1. Aug - 06:50 | Kost og træning
1. Aug - 11:15 | Kost og træning
1. Aug - 11:30 | Sund vægt
Her har du 9 bud på, hvordan du kan komme igennem dine måltider både sundt og billigt.
Guide til de seks slags supersunde kostfibre, der kan redde dit liv.
Den ideelle morgenmad til motion, hjernen, energien og mætheden.
Det gælder om at give kroppen en god og sund start på dagen.
Det meste af din krop består af vand, og vandet i kroppen er altafgørende for dit velbefindende.
Følg vores 16 anti-age-kostråd og fyld din krop med foryngende og livsforlængende næringsstoffer.
Hvor mange glas skal der til, før du begynder at kæmpe med balancen? Og hvad med ham?