"Mine lovehandles er blevet meget mindre"
Få programmet selv - se nederst på denne side

"Det er sjovt at kombinere leg og træning"
Helles resultat efter 6 ugers træning:
Taljemål start: 87 cm
Taljemål slut: 83 cm
Resultat: -4 cm
Min talje er mere markeret nu, end da jeg begyndte. Jeg kan se, at jeg har mindre fedt omkring taljen, er stærkere i mavemusklerne, og jeg har tabt 4 cm, så det er da et ganske godt resultat af kun at bruge hulahopringen. Jeg kan virkelig mærke, at denne form for træning giver noget for maven og især taljen.
Man kan mærke, hvordan musklerne skal spænde op for at håndtere vægten. Det er utrolig nemt at holde ringen kørende omkring taljen, fordi den vejer 1,7 kilo og derfor er meget tungere end de tynde plasticringe, man brugte som barn. Til gengæld gjorde det meget ondt, når jeg svingede ringen rundt i begyndelsen, og jeg fik blå mærker i taljen.
Det tog ca. to ugers træning, før de forsvandt og min mave havde vænnet sig til belastningen, men så kunne jeg hulahoppe i en halv time uden problemer. Måske kan det også hænge sammen med, at der var mere fedt i starten, som der så blev mindre af. En hel tøjstørrelse!
Bortset fra de blå mærker har det været rigtig sjovt at træne med ringen, ikke mindst når vi var to til træningen. Mit indre barn kom frem, og tankerne fløj tilbage til dengang, jeg som barn legede med hulahopring. Det er et fedt koncept at kombinere leg med træning – og det gør det nemmere at få trænet maven.

"Mine lovehandles er blevet meget mindre"
Lenes resultat efter 6 ugers træning:
Taljemål start: 78 cm
Taljemål slut: 73 cm
Resultat: -5 cm
Jeg kan virkelig mærke, at hulahopringen gør noget for mavemusklerne og ryggen – fx føles andre maveøvelser ikke nær så hårde nu. Og ringen har virkelig motiveret mig til at komme i motionscenter, fordi jeg har fået mere energi og lyst til at gøre noget ved det.
Derfor begyndte jeg at konditionstræne mere undervejs, og sammen med hulahopringen har det resulteret i, at både jeg og min kæreste har bemærket, at mine “lovehandles” i siderne er blevet meget mindre.
I starten gjorde træningen ondt, men det gik væk efter et par uger. Og det er rigtig sjovt at hulahoppe, især når man træner med en anden – man kommer i et rigtig godt “legehumør”. Og så kan man sagtens få pulsen godt op, især når man laver TURBO-øvelsen!
24. maj - 20:41 | Sund vægt
24. maj - 20:16 | Kost og træning
24. maj - 17:18 | Løb
23. maj - 15:09 | Sund vægt
23. maj - 13:47 | Kost og træning
21. maj - 11:59 | Løb
Prøv et 6 ugers program, som består af 4 øvelser, du ...
I FORM bad Helle og Lene om at træne med hulahop-ringen ...
Skadet, gravid eller overvægtig? Læs her hvorfor træning ...
Du bliver dygtigere til alle discipliner i triatlon, ...
Gik du glip af Zumba-feberen da den ramte Danmark? Det ...