Styr din lækkersult

Nogle dage kan du bare ikke blive mæt, uanset hvor meget du fylder i maven. Køleskabet drager, så du lige MÅ nippe, selv om du strengt taget har fået, hvad du har brug for. Har du det tit sådan?

26. juni 2011 af I FORM

Måske har du også et par kilo, som du forgæves forsøger at slippe af med? Så får du hjælp til at styre appetitten NU! Her er en effektiv slagplan!

5 madvarer, der fylder meget og feder lidt.


Sult?

Kun ganske få af os ville gå rundt og bande over overflødige kilo, hvis vi nøjedes med at spise, når vi var sultne. Når maven vitterligt var i sin gode ret til at knurre, når blodsukkeret havde nået bunden og utilpasheden bredte sig.

Men desværre svarer sult og appetit ikke altid til hinanden. Appetitten begynder at fable om mad på mange andre signaler end sult, og facit bliver som regel, at der ryger mere energi indenbords, end kroppen kan bruge.

Appetitten kan fx poppe op til overfladen, når du passerer en pølsevogn og duften kildrer dit næsebor. Ligesom den ved synet af bagerens vindue kan overtage styringen af dine ben fuldstændig, så du i stedet for at passere bagerens butik, som du havde planlagt, kommer hjem med en kanelstang.

I modsætning til sult kan appetit forsvinde sporløst, lige så hurtigt som den dukker op.

Mange har svært ved at skelne mellem sult og appetit. De registrerer ikke, eller overhører, kroppens stopsignal, når mæthedspunktet er nået.

Undersøgelser viser, at problemet er særlig udtalt hos mennesker, der ofte er på slankekur. Kure ødelægger nemlig folks evne til at mærke og tage konsekvensen af mæthed.
Et fast måltidsmønster kan være udmærket, men for mennesker, der spiser for meget, kan det omvendt være en del af problemet. De spiser nemlig ofte, bare fordi det er spisetid, og ikke fordi de er sultne.

Men hvorfor har mange så voldsom appetit?

Forskerne har fundet ud af, at proteinet leptin spiller en vigtig rolle for appetittens størrelse. Det dannes i kroppens fedt og udskilles i blodet som signalstof for at meddele hjernen, at kroppen er mæt og bør lægge kniv og gaffel fra sig.

Nogle mennesker har meget lidt eller slet intet leptin i kroppen og kan derfor ikke formidle stopsignalet videre til hjernen. Andre savner en "modtagestation" i hjernen til at registrere leptin-signalet. Uanset forklaringen er resultatet, at den stakkels person føler sig konstant sulten.

Før du hugger den forklaring på dit overspisningsproblem, skal det understreges, at leptinmangel er overordentlig sjælden.

Hos fysiologisk set normale mennesker kan en uforholdsmæssig stor appetit hænge sammen med, at man blev stopfodret med flaskemælk som baby. De fleste må dog klandre spisevaner, de har tillagt sig senere i livet. Og heldigvis kan disse vaner som regel laves om.

En del kvinder oplever først problemet, når de flytter sammen med en stor, sulten fyr, der sætter et stort kvantum af alting til livs. Et halvt rugbrød til frokost og en hel kylling til aftensmad.

Når man spiser sammen med sådan én, er der overhængende fare for, at ens proportionssans skrider. Man begynder gradvist at spise større portioner - for solidaritetens og selskabets skyld.

Så er der dem, der lader sig tyrannisere af supermarkedets definition på størrelser. Købmanden lever af at få dig til at købe mere, end du kan spise: Men hellere en rest pasta tilbage i posen end 100 gram ekstra i maven på dig!

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: