Skal jeg helst tabe mig langsomt?

Er det rigtigt, at man nemmest holder vægten bagefter, hvis man taber sig langsomt? Eller er tempoet ligegyldigt?

15. oktober 2015 af I FORM

Tempoet er ikke afgørende. Der er både for og imod henholdsvis at kickstarte sit vægttab og at gå langsomt til værks, og man kan ikke slå fast, hvad der generelt virker bedst på den lange bane.

Det vigtige er, at vægttabet altid forfølger en langtidsholdbar strategi – og frem for alt, at det føles tåleligt. For nogle vil tåleligt betyde at tage en kold tyrker, at forsage alle tomme kalorier og stillesiddende aktiviteter og træne i timevis.

For andre vil det være at sluse små justeringer af kosten ind i hverdagen, løfte aktivitetsmængden en smule og give plads til at skeje lidt ud. Det afhænger af din (slanke)personlighed. Det, der virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden.

Det lille “men”

For et par år siden viste forskning, at de personer, der tabte sig mest de første 2-4 uger, også havde størst succes i det lange løb. Det kan bl.a. skyldes den ekstra motivation, de hurtige resultater i startfasen kan give.

Det er dog ikke grund nok til, at du absolut vælger den hårdeste strategi, hvis din personlighed så alligevel får dig til at falde i.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler