Spis sundt på din måde

Modekokke og kosteksperter kan give de fleste af os dårlig samvittighed over vores spisevaner. Men ofte er et par småjusteringer af din kost nok, så den både er sund og mager.

29. juni 2015 af I FORM

Hører du til blandt de mennesker, der ved, at de bare ikke kan holde en kostplan? Så er du en af mange. Alligevel vil du gerne have justeret dine kostvaner, fordi du godt er klar over, at fortsætter du med dem, ja så så vil vægten kun gå en vej - nemlig op.

Og det kan være svært at ændre på sine kostvaner, så begynd i det små. Her er 10 gode råd, der er lette at følge og som letter din kost.

  • Spiser du brød og ost til morgenmad, så skift det jævnligt ud med fx et morgenmadsprodukt med skummetmælk og et stykke frugt.

  • Erstat mayonnaise med fx ketchup, de steder, hvor det naturligvis er egnet. Ketchup indeholder kun 2,4 g. fedt pr. 100 g mod hele 80 g pr. 100 g i mayonnaise.

  • Tjek fedtindholdet i kød. Der er masser af fedt at spare her.

  • Tørsteg svampe i stedet for at svitse dem i olie eller smør.

  • Vil du ikke undvære spegepølse, så læg et par kogte kartoffelskiver under. Det nedsætter fedtindholdet.

  • Bland gulerødder, hakket kål, bulgur eller andre grøntsager i den hakkede fars. Steg dem evt. i ovnen.

  • Pynt evt. din æggemad med rejer og kapers og spar mayonnaisen.

  • Steg bacon i mikroovnen. Læg skiverne på et stykke køkkenrulle, det suger masser af fedt.

  • Spis et stykke frugt lige inden frokost- det mætter, så du ikke overspiser til frokost.

  • Brug flåede tomater i stedet for fløde i pastaretter.


Forslag fra IFORM's brugere

Mht mayonnaise så har jeg opdaget at der findes noget der hedder Findus hvor fedtindholdet er ekstremt lavt i forhold til almindelig mayonnaise.

Som I skriver er fedtindholdet op mod 80 gram pr 100 gram i den almindelige - i Findus er der under 1 gram pr. 100 gram.

Smagen er en anelse mere krydret end almindelig mayonnaise, men ellers udemærket. Det er et virkelig godt alternativ både i madlavningen og på rejemaden.

Netto har i øvrigt også "Letvægteren" i pålægsvarianterne hamburgerryg, skinke, rulle-, kød-, hvidløgs- og jægerpølse. I serien findes også fedtfattige hønse-, tun- og skinkesalater med kun 5 % fedtindhold.
Grethe


Man kan sagtens undlade smøret i Knorr saucer, man skal blot bruge ½-1 dl. mere mælk.

Ligeledes er det ikke nødvendigt at bruge fløde i de saucer som Jensens Bøfhus har sat i butikkerne, dér kan man også bruge skummetmælk. Til 2 personer bruger man ½ dl. sauce og 2 dl. skummetmælk.
Yasmina Liv Jørgensen


Smør sennep på din sandwich i stedet for smør, det smager ovenikøbet bedre.

Invester i en olie-spray. Det er meget lettere at dosere olie med en spray.
Pia Felber


Lav pomfritter i ovnen i stedet for i frituren.
Tina Christensen

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor gør du størst indsats for klimaet?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: