Fødder på vægt

Fokusér ikke på at få vægten så langt ned som muligt, hvis du vil dit helbred det bedste. Her tæller den sunde balance.

Myte: Jo slankere, jo sundere

Mange tror, at en sund vægt er lig med en slank krop, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.

10. februar 2016 af Irene Brøndum

Jo slankere - jo bedre - eller hvad?

Der er ingen tvivl om, at det er sundest at være nogenlunde normalvægtig. Men hvis man ikke er det, så må det jo være sundere at veje lidt for lidt end lidt for meget, eller hvad?

Det skulle man måske tro, men kurven for et sundt BMI er U-formet. De, der har et højt BMI, har statistisk set en øget risiko for at dø for tidligt. Men det har de, der har et meget lavt BMI, også. For det kan let blive en sovepude at være tynd. Man glemmer måske at tage cyklen og guleroden i stedet for bussen og fredagskagen – man kan jo alligevel ikke se forskel i spejlet. Men du kan sagtens være åleslank og alligevel være fed indvendig. Det siger BMI og badevægt nemlig ikke noget om.

Hvis din muskelmasse er til at overse, og det (usynlige) fedt, du bærer rundt på, er placeret omkring bughulen, er du det, man populært kalder tyndfed. Tyndfede kan have nedsat følsomhed for insulin, forhøjede mængder fedt i blodet og en mild betændelsestilstand i kroppen.

En lav vægt går typisk også ud over muskel- og knoglevævet og giver en øget risiko for, at man udvikler knogleskørhed. Knoglemassen reduceres gradvist, fra vi fylder 40, og tynde mennesker har ofte en mindre knoglemasse at tære på.

Et meget lavt BMI kan også forstyrre hormonbalancen, så du fx holder helt op med at få din menstruation. Sammenlignet med normalvægtige tager det fire gange så lang tid at blive gravid, hvis du er undervægtig. Nye undersøgelser viser også, at undervægtige løber en markant større risiko for at opleve spontan abort.

Sådan udregner du dit BMI

Et BMI mellem 22 og 25 er formentlig det sundeste. Herefter kommer et BMI mellem 25 og 30 faktisk.

Klik her, og udregn dit BMI

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: