Få masse gode tips til din sunde og aktive hverdag dagligt her på siden.

TRIN 7: Start i det små og glæd dig over det

Medmindre du er alt eller intet-typen, der har det bedst med at yde en massiv indsats, når du først går i gang, er det en god idé at starte i det små og ikke være for ambitiøs på dine egne vegne.

1. januar 2012 af I FORM-redaktionen

Del dit slankeprojekt op i overkommelige delmål.

Sæt dig fx for at spise sund morgenmad hver dag. Lov så bagefter, at du vil spise to-tre sunde mellemmåltider dagligt. Så kan du sætte dig for at snakke med din partner om noget af det, du er utilfreds med i jeres forhold.

Næste mål kan være at skære ned for kage og chokolade og i stedet spise lidt frugt og lytte til afslappende musik, når trangen melder sig. Og så kommer turen måske til den fulde kaloriekontrol. Kig din liste fra Trin 6 igennem, og vælg punkterne ud - ét ad gangen.

Når du arbejder med små delmål i dit slankeprojekt, bliver hele projektet mere realistisk og overskueligt. Samtidig kan og skal du fokusere på de mange små slanke-succeser, du får undervejs.

Hvis du har sat dig for, at fra i dag vil jeg spise sundt og motionere hver dag, vil du opleve et stykke kage som en fiasko for hele projektet.

Hvis du arbejder med delmål, vil kagen nok være et lille nederlag, men du kan stadig glæde dig over, at du faktisk spiste en sund morgenmad, og at du har fået taget hul på en svær diskussion med din partner.

Tænk hele tiden over, at du nu er i gang - og det er værd at glæde sig over!

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: