Navn:
Navn: Susanne Grønbæk Christiansen, 46 år Vægt: 98,7 kilo Taljemål: 104 cm

Farvel til mavedellen: Susanne

Følg Susanne før, under og efter forløbet "Farvel mavedelle på 8 uger". Følg med her på siden.

15. marts 2012 af I FORM

Derfor deltager jeg

Siden jeg var 18 år, har jeg kæmpet med overvægt. Jeg har altid hadet min vægt og været på kur et utal af gange, og det har altid været en kamp at holde fast.

Når det ikke er lykkes, dunker jeg mig selv i hovedet. Da jeg blev tilbudt at medvirke i dette forløb med I FORM, tænkte jeg straks, at det måtte jeg bare være med til! Det ville være en god måde at få inspiration og blive holdt til ilden på.

Jeg vil gerne tabe mig cirka 20 kilo og få hjælp til at holde vægttabet, så min selvtillid også kan få et nyk opad.

Susannes mave inden forløbet













Status efter 4 uger

Foreløbigt vægttab: 5,8 kg

Det går super godt

Jeg er super glad for resultatet indtil videre. At tabe næsten seks kilo er meget for mig, og jeg glæder mig til at fortsætte forløbet.

Det har været nemt indtil videre. Jeg spiste heldigvis ikke så meget brød i forvejen, så det savner jeg ikke. Jeg synes, det er et godt projekt, fordi der trods alt er brede rammer. Jeg har ikke følt, at jeg var på kur. I princippet er der jo ikke rigtig noget, vi ikke må spise – jo kulhydrater, men jeg har også mulighed for at få en masse dejlige madvarer.

Aldrig mere sukker!

Jeg har ikke haft sukkertrang indtil videre, hvilket jeg ofte havde før. Engang imellem har jeg tænkt, at jeg godt kunne bruge et stykke rugbrød med noget pålæg på, men ellers har jeg som sagt ikke savnet noget.

For en gangs skyld er jeg ikke faldet i, for jeg har ikke haft lyst til at spise noget, der ikke var på kostplanen. Jeg har haft tre ”syndemåltider” med desserter og usunde snacks, men jeg fik det så skidt dagen efter, at jeg bestemt ikke har lyst til at røre sukker igen!

Styrketræning i maskiner er ikke det, jeg holder mest af, men fordi træningsprogrammet også består af konditionstræning, er det faktisk meget sjov. Jeg deltager på holdstyrketræning indimellem for at bevare min lyst og motivation.

Jeg har fået meget mere energi, end jeg plejer at have. Jeg har faktisk en super god følelse i kroppen. Jeg sprudler!

Status efter otte uger

Vægt: 86,4 kilo – tabt 12, 3 kilo!
Talje: 94,5 cm!


Jeg har fået det ud af projektet som jeg gerne ville, et stort vægt tab. Ud over det har jeg fået masser af energi. Jeg har fået en fladere mave og det er jeg rigtig glad for. Jeg har tabt 12,3 kg så det er et rigtig godt spark i den rigtige retning og det giver helt klart rigtig meget motivation til at forsætte. Jeg har stadig masser af energi.

Jeg har også fået meget mere selvværd. Der er rigtig mange, der kan se, at jeg har tabt mig, og som er kommet med roser. Det betyder meget.

Jeg er blevet en anden kvinde. Førhen pakkede jeg mig altid ind i store trøjer og mange lag tøj, nu syntes jeg det er okay at vise mere af min krop. De seneste to måneder har jeg været lidt asocial – jeg har prioriteret at få trænet en masse, frem for venindebesøg (hvis jeg ikke har haft træningsaftaler). Nu, hvor de otte uger er forbi, vil jeg skrue op for den sociale side igen.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: