Navn:
Navn:Ditte Harder Kristensen, 38 år. Vægt: 73,5 kilo Taljemål: 88,5 cm

Farvel til mavedellen: Ditte

Følg Ditte før, under og efter forløbet "Farvel mavedelle på 8 uger". Følg med her på siden.

15. marts 2012 af I FORM-redaktionen

Derfor deltager jeg


Jeg blev fristet af et kort og overskueligt forløb på 8 uger og løftet om en flad mave. Netop maven er mit ømme punkt.

Jeg har aldrig tidligere haft problemer med overvægt og jeg har altid været rimelig tynd, men tiden har sat sine spor. Jeg har fået tre børn og har igennem de sidste 15 år ladet kiloene snige sig på.

Jeg har aldrig været kæmpe stor og har derfor kunnet skjule min ”overvægt” med en stor bluse, kjole eller tunika. Det har dog været træls at se sig selv i spejlet og se maven blive større og huden slappere – specielt efter den sidste fødsel, hvor jeg fik tvillinger.

Dittes mave inden forløbet









Jeg bildte mig selv ind, at jeg jo kun vejede et par kilo for meget, for ingen kommenterede mit udseende negativt. Men pludselig kunne jeg bare regne ud, at det ikke kun var et par kilo, jeg vejede for meget, for pludselig var der gået 15 år, og jeg var faktisk blevet 9 kilo tungere!

Status efter 4 uger

Foreløbigt vægttab: 3 kilo
Det var slet ikke så svært

Jeg har tabt tre kilo. Resultatet kom ikke voldsomt bag på mig, men jeg er glad for, at jeg har tabt det samme på fire uger, som jeg tidligere har gjort på tre en halv måned. Alligevel er jeg meget glad og motiveret for at fortsætte.

Da kost- og træningsprincipperne sad fast på rygraden, var det ikke så svært at leve efter. Og det har været sjovt at opleve al den opmærksomhed, jeg har fået ved f.eks. kun at spise æg til morgenmad i kantinen på min arbejdsplads. Jeg har fået rigtig mange positive tilkendegivelser, men også mange skeptiske og hovedrystende kommentarer med på vejen over mine nye spisevaner.

Hjemmetræning ønskes

Jeg vil påstå, at min mad har været min arbejdsplads mest omdiskuterede emne – i hvert fald det mest kommenterede!
For det meste har det været okay, men der har også været dage, hvor jeg tænkte: ”Okay nu har jeg altså været på denne kur i flere uger. Det kan da ikke blive ved med at være interessant at kommentere det.”

Træningen var hård, men varieret. Jeg kan godt lide at lave intervaltræning, og at jeg ikke behøver at sætte flere timer af til træning hver dag.
Jeg er dog lidt træt af, at træningsprogrammet ikke er udformet sådan, at jeg kan træne herhjemme, da jeg ofte har svært ved at forlade hjemmet og har travlt.

Skal min mave blive helt flad, er jeg dog nødt til at træne en del, ved jeg. Så jeg prøver at hænge i og få det hele til at gå op.

Jeg er ret kræsen over for stort set alle rodfrugter, men jeg har flyttet mine grænser flere gange den seneste tid ved at afprøve madvarer, jeg var skeptiske over for. Det gjorde jeg for at undgå, at min kost blev for ensformig.

Status efter otte uger

Vægttab: 7 kg.
Taljemål: 82,5 cm – der er forsvundet 6 cm!


Jeg har ikke helt fået den flade mave som jeg drømmer om, måske sker det aldrig, men jeg er nået tættere på målet end jeg nogen sinde har været det før.

Jeg har tabt 7 kilo, men mangler stadig et par stykker.

Jeg er ikke oppustet mere og jeg er blevet bedre til at lytte til min krop.

Jeg er ikke blevet en anden kvinde. Det vil en kur aldrig kunne ændre. En kur vil kun kunne ændre mit udsende ikke min personlighed. Jeg ved hvad der skal til det er bare et spørgsmål om indre viljestyrke og motivation.

Jeg fortsætter til jeg har nået målet med de sidste par kilo, men det bliver med en anden træningsform. Så jeg ikke skal i træningscenteret. Grundprincipperne i kostplanen holder jeg fast på. Det er min nye livsstil.

For at få det sidste løse graviditetshud med er det vist træningen der skal tages fat på. Jeg er super glad og overrasket over, hvor meget man egentlig kan tabe sig på forholdsvis kort tid, også selvom man ikke er voldsomt overvægtig.

At se vægten falde dag for dag og så kan jeg bedre lide at se mig selv i spejlet uden tøj på i dag, var det bedste!

Jeg har savnet tid til motion eller et træningsprogram jeg kunne udføre hjemme og ind i mellem har jeg savnet et godt stykke brød til min mad.
Jeg blev meget overrasket over, at jeg ikke har savnet ris, kartofler og specielt pasta.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: