Fem mennesker sidder over deres mad på en restaurant og smiler og taler.

Du kan også meget bedre se de mennesker, du er ude med, når du vælger en restaurant med masser af lys. Win-win.

© iStock

Derfor vil du fremover kun vælge overbelyste restauranter

Du sparer en hel del kalorier, hvis du dropper middagen i stearinlysets skær, når du spiser ude …

2. juni 2016 af Sara Mahler

Du kigger på menukortet, og mundvandet begynder at pible frem i takt med, at dine øjne glider længere og længere ned ad siden … what to choose?

Ja, hvad vælger du? Det afhænger faktisk af, hvor dunkel en restaurant du har taget plads i. En ny undersøgelse viser nemlig, at folk, der sidder og studerer menukortet i en godt oplyst restaurant, er 16-24 pct. mere tilbøjelige til at vælge sund mad, i forhold til dem der spiser i en restaurant med svag belysning.

Det resulterer i, at folk, der spiser i dunkle restauranter, bestiller hele 39 pct. flere kalorier.

Vi er mere på dupperne

Forskerne bag den amerikanske undersøgelse mener, at den store forskel skyldes, at vi føler os mere opmærksomme i lyse rum, og derfor tager vi sundere valg og ender med mad som fisk, lyst kød og grønsager på tallerkenen frem for fed stegt mad og en dessert til at runde det hele af med.

Undersøgelsen er foretaget blandt de besøgende i 160 restauranter, og resultaterne er efterfølgende testet af på 700 college-studerende med samme udfald. 

I FORM anbefaler
Indtager du for mange kalorier i løbet af dagen? På I FORM Kostdagbog finder du inspiration til slankeopskrifter, og du får samtidig stor forståelse for din kost og kaloriesammensætning. Prøv I FORM Kostdagbog gratis her

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: