Tænk, hvis du kunne spise lige det, du har lyst til, uden at tage på. Hvis du den ene dag kunne give efter for trangen til karameller og is og den anden dag kunne nyde at spise broccoli, skyr og mager kylling.
Det kan faktisk lade sig gøre, siger I FORMs ernæringsekspert Marie Steenberger, der netop har skabt et nyt onlineprodukt, der kan lære dig at bruge intuitiv spisning. Flere undersøgelser viser, at at intuitiv spisning ikke bare kan hjælpe dig til at tabe dig. Metoden kan også øge dit velvære og give dig et mere positivt billede af din egen krop.
”Intuitiv spisning er en naturlig måde at spise på, hvor du dropper slankekure og besværlige kosttrends og lader kroppen bestemme, hvad og hvor meget du skal spise. Det vil sige, at du med intuitiv spisning lytter til kroppen frem for hjernen”, siger Marie Steenberger.
Skal du blive god til at spise intuitivt, skal du forstå 4 principper, der til sammen gør det nemmere for dig at spise det, din krop har brug for i stedet for at komme til at falde i fælden med bland-selv-slik og take away.
De 4 principper i intuitiv spisning
- Lær at mærke ægte sult
- Drop trøste- og stressspisning
- Spis det, du har lyst til
- Tag fornuften med i køleskabet
De fire punkter bliver forklaret med tekst og videoer i linksene nedenfor. Her kan du høre Marie Steenberger fortælle mere om, hvordan du kan gøre de fire principper til en del af din egen hverdag.
Som ekstra bonus får du også en lille lydfil, du kan downloade og lytte til, hvis du får brug for lidt coaching til at styre lækkersulten.
Tema om intuitiv spisning:
Hvor sulten er du?
Slut med at trøstespise
Spis lige det, du har lyst til
Rugbrød og rosenkål er stadig et hit
Nødhjælp til lækkersulten