Kulhydrater til træning og vægttab?

Se svaret fra kosteksperten på iform.dk.

3. marts 2013 af I FORM

Spørgsmål

Hvor mange kulhydrater skal jeg have, hvis jeg vil træne optimalt og tabe mig?


Svar

Det er en god ide at luge lidt ud i kosten, hvis du vil tabe dig. Men helt at fjerne kulhydraterne vil være ufornuftigt. En rigtig god strategi - der forener vægttab og god træningsernæring - går ud på at begrænse kulhydratindtaget i de måltider, der ligger inden træningen.

Drop fx alle overflødige kulhydratkilder som bolcher, vingummi, saftevand og sodavand. Vælg hellere sunde fødevarer med et lidt højere proteinindhold, mættende fibre og gerne en lav energitæthed, fx ylette med frisk frugt i til morgenmad.

Find alt du vil vide om vægttab her


En salat af grove grønsager og med tun, kalkun eller anden mager proteinkilde udgør en fin og slankende frokost. Først efter træning skruer du op for kulhydratindtaget ved senest en time efter træning at indtage et måltid, der indeholder omkring 100 gram kulhydrat.

Nævnte strategi sparer dig for unødige kalorier, samtidig med at kroppens kulhydratdepoter genopfyldes efter træning. Den kan med fordel anvendes af alle almindelige motionister, der gerne vil forene træning og vægttab.

Træner du meget seriøst og hårdt med fokus på at komme i ypperste form, vil vi anbefale en modificeret udgave af ovennævnte strategi, hvor du også under træning indtager kulhydrater i form af en energidrik. Ellers vil de slunkne kulhydrater gå for meget ud over præstationsevnen.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: