Mavecamp - del 3
Så er det tid til at få sved på panden, når vi i mavecampens del 3 hæver niveauet med to nye maveøvelser, der får pulsen op.
Så er det tid til at få sved på panden, når vi i mavecampens del 3 hæver niveauet med to nye maveøvelser, der får pulsen op.
I FORMs mavecamp forløber over i alt seks dele. I hver del får du to øvelser, som styrker alle mavens muskler samt kernemuskulaturen. Øvelserne stiger i sværhedsgrad fra gang til gang, og hænger du i, kan du glæde dig til en stærkere mave, god holdning og bedre præstationer til træning.
A Lig på ryggen med strakte arme og ben skråt ud til siden, så kroppen danner et stort X.
B Løft højre arm og venstre ben strakt op mod hinanden, så de mødes lige over hoften. Løft overkroppen så højt op som muligt imens. Sænk igen, og gentag med modsatte arm og ben. Husk at holde igen, når du sænker.
Jo mere du løfter overkroppen, jo mere får du fat i de skrå mavemuskler.
A Stå i plankeposition på strakte arme med hænderne under skuldrene.
B Træk først højre knæ op mod højre albue og tilbage til startpositionen. Træk så venstre knæ op mod venstre albue og tilbage igen. Fortsæt sådan i et langsomt tempo, hvor knæene hele tiden kommer så langt op som muligt.
Spænd godt op i maven under hele øvelsen.