Hjælp til stram hoftebøjer og flad mave: Øvelse 4

Denne øvelse går ud på at din hoftemuskulatur skal blive mere smidig.

8. juni 2011 af I FORM

Har du testet dig selv, og fundet ud af, at du har en stram hoftebøjer? Så er denne øvelse perfekt.


Øvelsen

Nu skal du strække psoas major og de andre hoftemuskler ud, så de bliver mere smidige.

Sådan laver du øvelsen

1) Sæt dit venstre knæ i gulvet, og placer dit højre ben et godt stykke foran det andet ben. Benet skal have en vinkel på 90 grader. (se billedet til venstre).

Vip nu bagdelen lidt ind under dig, så du svajer en smule mindre i lænden. Hold denne stilling, mens du laver strækket, selv om det kan være svært, men det er vigtigt for at strække det rigtige sted. Bøj det forreste knæ, så du langsomt skubber dig fremad og mærker et stræk dybt nede i hoften. Før dig selv tilbage til udgangspositionen i roligt tempo. Lav i alt ca. 10 gentagelser med hvert ben. Pust ud på vej ud i strækket og træk vejret ind på vej tilbage.

2) Efter den sidste gentagelse bliver du ude i strækket – stadig med bagdelen vippet ind under dig. Nu fører du venstre arm op over hovedet, og mens du puster ud, laver du en sidebøjning ind over kroppen, så du mærker strækket i din venstre psoas major gå endnu dybere. Hold denne stilling, mens du trækker vejret dybt 4-5 gange. (Se billedet ovenover).

Oversigt over alle hofte-øvelserne

Øvelse 1 - afspænding

Øvelse 2 - smidighed

Øvelse 3 - muskelafslapning

Øvelse 4 - udstrækning

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler