Vinkedeller, muffintop eller dobbeltbalde? Bare rolig vi har kuren der kommer dellen til livs.

Fjern 5 forhadte deller

Har du en møghamrende irriterende delle, der bare ikke vil forsvinde? I FORM-træner Michelle Nørgaard Kristensen har håndplukket de bedste metoder til at komme de fem mest forhadte deller til livs.

4. januar 2013 af I FORM

1 %. Så få af jer ville vælge ikke at forandre noget ved jeres krop, hvis I fik valget. Det fortalte I os i den store kropsglædeundersøgelse på iform.dk, som også viste, at 54 pct. af jer er enten meget tilfredse, tilfredse eller nogenlunde tilfredse med jeres krop.  

Lur os, om det ikke er en helt bestemt delle, som de 99 pct. har i tankerne, for de fleste af os slæber rundt på en genstridig fedtpølse, der – stor eller lille – virker umulig at gøre noget ved.

Den mest forhadte af dem er “muffinkanten”, der bølger sig ud over buksekanten, når man knapper et par lidt for stramme bukser. Tæt fulgt af overarme, der blafrer lystigt i vinden, når man vinker farvel til sine gæster.

Kan man slanke sig ét bestemt sted?


Uanset hvor dellen sidder, er der faktisk håb om at stille noget op. Også selv om videnskaben altid har tudet dine ører fulde med, at vi ikke selv kan bestemme, hvor på kroppen vi vil tabe os.

Dellen forsvinder dog ikke af sig selv. Det kræver en ihærdig indsats, såvel inden for træning som for kost. Med styrketræning kan du nemlig forme nogle områder af kroppen og med kosten nogle andre. Og via en kombination af de to dele kan du sætte skub i nogle helt tredje områder.

Når du styrketræner bestemte områder af kroppen, bliver musklerne større, og stofskiftet stiger. Hvis du på samme tid nedsætter din krops fedtprocent via en meget sund kost og får overflødige væskeophobninger til at forsvinde ud af kroppen, bliver resultatet mere synlige muskler og mindre iøjnefaldende deller. Og derved kan du altså modellere lidt om på din krop.

Sådan fjerner du muffintoppen

Sådan fjerner du bingovingerne

Sådan fjerner du dobbeltbalden

Sådan fjerner du knædellen

Sådan fjerner du bh-dellen

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: