Få styr på appetitten med yoga

Forsøg viser lavere BMI hos kvinder, der dyrker yoga!

2. august 2015 af I FORM

Elsker du god mad, og har du svært ved at stoppe, førend du faktisk er overmæt? Så skulle du måske prøve yoga!

En undersøgelse viser nemlig, at kvinder, der dyrker regelmæssig yoga, spiser med omtanke og er gode til at registrere, hvornår de er mætte.

I forsøget sammenlignede forskerne 300 kvinder, der alle dyrkede forskellige former for motion. 40 pct. af kvinderne dyrkede yoga, og forskerne fandt, at netop disse kvinder var signifikant bedre til at bedømme sult, mæthed og smag, når de spiste, end de øvrige forsøgsdeltagere.

Den øgede bevidsthed viste sig også på badevægten – de yogadyrkende kvinder havde nemlig gennemsnitligt et lavere BMI end de andre (23,1 mod 25,8).

Yoga er godt for både krop og sjæl. Her finder du effektive yogaøvelser til begyndere og øvede.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler