Bevæg dig til øget stofskifte

Hvis du virkelig vil sætte stofskiftet i vejret, giver det sved på panden. Motion og hårdt fysisk arbejde er nemlig den mest effektive metode.

24. august 2009 af I FORM

Muskelarbejde er den faktor, der kan give de største variationer i energi omsætningen i løbet at et døgn. Det skyldes, at stofskiftet under fysisk hårdt arbejde og motion kan mangedobles. Jo tungere du er, jo flere kalorier forbrænder du.

Hvor mange kalorier du forbrænder, afhænger af forskellige faktorer såsom aktivitetens varighed, intensitet, de ydre forhold og, som tidligere nævnt, din egen legemsvægt. Tallene kan svinge mellem 5 og over 20 kcal i minuttet!

Der kan forbrændes mange kalorier ved relativt let arbejde, men har du kun begrænset tid til rådighed, er det den højintense aktivitet, som hurtigt løb, crawlsvømning i rask tempo og lang-rend, der virkelig flytter noget.

Selv om tallene kun er vejledende og kan variere i op- eller nedadgående retning, kan du roligt gå ud fra, at træningen mindst får dig til at forbrænde det angivne antal kalorier, for det er faktisk ikke kun under selve træningen, du forbrænder masser af energi. Kroppen bevarer nemlig en naturligt forhøjet forbrænding i timerne efter træning.

Kroppen skal fjerne ophobet mælkesyre, forsyne de trætte muskler med næringsstoffer og reparere de ødelagte muskelfibre, og alle disse processer kræver masser af energi!

Små justeringer tæller også

Ud over decideret træning kan små justeringer i din hverdag påvirke stofskiftet i den rigtige retning, især hvis du hører til dem, der sidder bag et skrivebord det meste af dagen eller på anden måde er fysisk inaktiv.

Ved i større grad at være aktiv, når du rejser dig fra skrivebordsstolen, kan du øge dit daglige energiforbrug markant. Effektive justeringer kan være, at du i stedet for at tage elevatoren vælger at tage trappen, og i stedet for at sende en e-mail til kollegaen, der sidder lidt nede ad gangen, kan du jo lige lette bagen og gå derned og snakke med hende.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler