Mænd og kvinder i pangfarvet træningstøj, 80'erne.

Stramtsiddende, pangfarvet lycra var opskriften på et smart aerobic-look i starten af 90'erne. 

Minishorts og pangfarver: Her er dit træningstøj fra 80’erne

Hvis du var ung i 80’erne og 90’erne husker du helt sikkert den … ahem … farverige træningsmode. Og skulle du have glemt den, kommer her et helt fantastisk pangfarvet gensyn.

18. maj 2018 af Anne-Cathrine Stærke

Hestehalen var høj og træningstøjet matchende. Man kan sige meget godt om 80'erne og 90'erne, men træningstøjet fra dengang behøver altså ikke at komme på mode igen. Vi har været i arkivet og fundet guldkorn fra de tidlige numre af I FORM. Og det er ikke kønt!

Kapgang i minishorts

I 1991 var kapgang et kæmpe hit! Og shorts så korte som trusser var åbenbart et must for at dyrke tidens hotte sportsgren. Vi er enige om, at det burde være bortvisningsgrund, hvis man møder op i sådan et par i fitnesscentret i dag, ikke?

Den solbrune beundrer

Minishorts var det helt store musthave inden for træningstøj. Og løb man en tur i sine små shorts i 1987, kunne man godt forvente, at der sad et solbrunt muskelbundt og sendte lange blikke. 

Hedeslag på menuen 

Var det noget med en tætsiddende, turkisblå yoga-dragt? I 1987 havde du været den smarteste yogi i klassen, hvis du havde iført dig sådan en. 

Springform? Er det ikke et bageredskab?

Hacky sack var den helt store dille i 1987. Med den lille læderbold kunne man nemlig komme i springform, hvad end det så betyder. Hvem husker ikke at have stået hjemme på villavejen i et par smarte kondisko og jongleret med en fjollet lille bold?  

Aerobicsokker, åååh aerobicsokkerne

Alle havde dem til trods for, at de intet formål tjente. Udover at være smarte, naturligvis. Og trusser udenpå bukserne Hvorfor gik det nogensinde af mode?!

Old school stepbænk og Colgate-smil

Op med hestehalen og på med det ensfarvede (og virkelig varme?) træningssæt. Trappe-stepping var det helt nye i 1990. Og at dømme ud fra modellerne her blev man virkelig glad af at træde op og ned fra en trækasse. 

Campinghabitten og den friske korthårsfrisure

"Løbetøjet bliver mere og mere gennemtænkt". Og matchende, kunne man tilføje. Hvor funktionel en campinghabit egentlig er at træne i, kan vel også diskuteres. Men vi var vilde med det i 1991!

Det pangfarvede lycra-helvede

I 1992 har de stramme cykelshorts og trikoten sneget sig ind i træningsgarderoben. For hvem har ikke lyst til at dyrke aerobic i en tætsiddende lycra-dragt? Vi er i hvert fald flere på redaktionen, der husker at have stået i en kommunal idrætshal i starten af 90'erne iført et pangfarvet skrig af en gymnastikdragt. 

Hulahopringen er din bedste ven

"Figurens bedste legekammerat". I 1988 ville begejstringen for hulahopringen ingen ende tage. Vi er mest begejstrede for moden med bodystocking uden på bukserne! 

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler