© iStock

Sådan! ASOS begynder at lave budgetvenligt træningstøj

Vi har samlet noget af det nye – og fede – sportstøj her, så du kan smugkigge, inden det lander i webshoppen til februar.

19. januar 2018

Hvis du er typen, der shopper på nettet, kender du helt sikkert asos.com. Det er webshoppen med de mange, mange stykker tøj til de meget, meget fine priser.

Ikke mindst deres eget mærke ASOS er et hit, og derfor er vi glade for at kunne give den gode nyhed videre: ASOS lancerer nu deres egen sportstøjslinje! Den får navnet 4505, for det er sådan, ASOS ville skrives med tal.

Ligesom du kender det fra deres “almindelige” linje, vil fokus være på at designe cool og trendy tøj til små priser – og udvalget vil spænde fra løbejakker med reflekser til sømløse tights til yoga og pilates.

Vi glæder os allerede, til sportstøjet lander i webshoppen 15. februar, men allerede nu kan du smugkigge på det herunder.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler