Skal du have et kærligt spark for at få rørt dig? Så put musik i ørerne! Men hvad er det nu lige, at et par gode trådløse høretelefoner skal kunne? Vi har testet forskellige høretelefoner og fundet et par in-ear, over-ear og høretelefoner med krog, som er bedst i test.
I FORM TESTER TRÅDLØSE HØRETELEFONER In-ear eller on-ear hovedtelefoner? Vi har testet os gennem en masse forskellige høretelefoner og fundet de bedste i test.
Når du skal købe nye trådløse høretelefoner, er der flere kriterier, du skal holde skarpt øje med.
Først skal du gøre op med dig selv, hvad det er, du skal bruge høretelefonerne til. Er det til løb, styrketræning eller på cykelturen? Se derefter på pasformen og lyden. Et par trådløse høretelefoner skal nemlig forkæle øregangene med god lyd og sidde så godt, at du næsten ikke bemærker, at du har dem på, imens du fx træner.
Men hvilke gør så det? Få svaret her i I FORMs store test af høretelefoner.
I FORM tester løbende forskellige trådløse høretelefoner og vurderer hvilke høretelefoner, der er bedst i test. Høretelefoner bliver bedømt ud fra pasform, lyd, funktion og navigation i testen.
De optimale trådløse høretelefoner afhænger af, hvilken træning de skal bruges til. Derfor tester vi tre typer trådløse høretelefoner: in-ear høretelefoner, in-ear høretelefoner med ledning eller krog og on-ear høretelefoner.
IN-EAR HØRETELEFONER: De små høretelefoner, der stikkes ind i øret, vejer meget lidt og er nemme at få til at sidde. Typisk fungerer de med Bluetooth-forbindelse til din telefon. Sørg for at få dem i den rette størrelse, så de hverken falder ud eller generer dig, mens du motionerer.
HØRETELEFONER MED KROG: Denne type høretelefoner sidder også inde i øret, men hænger fast med en krog. De passer derfor godt til motionsformer med meget bevægelse. Går du med briller, skal du være opmærksom på, om krogen karambolerer med brillestellet.
OVER-EAR HOVEDTELEFONER: Denne slags sidder uden på øret og kaldes også “hørebøffer”. De omslutter øret og isolerer effektivt imod lyd fra omverdenen. Komforten er høj, og lyden god, men de er tungere end de andre typer.
Vi har testet 9 forskellige høretelefoner i 2020. I testen kan du læse om fordele og ulemper ved de specifikke par. Derudover giver vi hovedtelefonerne stjerner, hvor det er muligt at få op til 6 stjerner i testen. Ud fra det finder vi en testvinder i hver kategori.
Længere nede på siden kan du desuden se vores test af høretelefoner fra 2019 og 2020. Du kan hente de forskellige tests som PDF.
3
Test af in-ear høretelefoner – 2020
Huawei – Free Buds 3
Vægt: 4,5 g pr. stk. Batteritid: 20 timer. Pris: 1.399 kr.
De er små, lette og lækre at røre ved. Propperne føles behagelige i øret – uden brug af gummidutter, hvilket giver mulighed for at teste dem før køb. De sidder godt fast: Ikke på et eneste tidspunkt er de faldet ud under træning.
Bluetooth-forbindelsen til telefonen fungerer upåklageligt. Den forbinder prompte, så snart du sætter propperne i ørerne. Høretelefonerne kommer med en app, hvor du kan indstille touch-funktionerne på højre og venstre prop.
Du kan dog hverken besvare opkald eller justere lyden på dem. Appen fungerer desuden udelukkende til Android, så har du en Apple-enhed, får du ikke det fulde udbytte.
De bryster sig af at have aktiv støjreduktion, men lyden i lokalet kan sagtens høres, selvom den er slået til. Lydkvaliteten er fair, uden at blæse os bagover. Alt i alt egner de sig fint til fitness eller løb, men vi savner lidt flere funktioner.
⬆️ Smart og let design og træfsikker Bluetooth-forbindelse.
⬇️ Vi savner bedre lyd og flere funktioner.
Høretelefonerne får 4 ud af 6 stjerner ★★★★✩✩
TEST-VINDER: Jabra – Elite Active 75t
Vægt: 5,5 g pr. stk. Batteritid: 28 timer. Pris: 1.699 kr.
TESTVINDER Disse in-ear høretelefoner fra Jabra har den perfekte pasform, lyd og virkelig smarte detaljer.
Pasformen er det første, der skal nævnes, for den er knageme god! Den matte overflade og selve udformningen af propperne får dem til at sidde godt fast i ørerne.
Jabras ophav er audiogiganten GN, og det kan høres. Lyden er ren og blød, og bassen er afbalanceret. Har du brug for justeringer, kan du indstille equalizeren i appen. Jabra har indbygget en smart teknologi, der kan skrue ned for udefrakommende støj. Det mærkes, når du løber, for støjen fra vinden er minimal, men du kan samtidig høre trafikken – dét er klogt!
Elite kan forbindes med Alexa, Siri eller Google Now. Det giver en funktion, der kan læse sms'er højt, ringe op og fortælle vejrudsigten.
Der er kun én knap på hver enhed, og via de to skal du betjene alle lyd- og musikfunktioner. Det kræver lidt tilvænning at bruge dem, for de er ret følsomme, men derefter bliver de uundværlige.
⬆️ Perfekt pasform, lyd og smarte detaljer.
⬇️ Vi savner bedre lyd og flere funktioner.
Høretelefonerne får 6 ud af 6 stjerner ★★★★★
Bang og Olufsen – Beoplay E8 3rd Gen
Vægt: 5,8 g pr. stk. Batteritid: 35 timer. Pris: 2.750 kr.
Lydens by, Struer, har gjort det igen! Delikat diskant, fyldige mellemtoner og blød bas strømmer ud i ørerne – men vi får også lov at betale en høj pris for det!
Lad os se, hvilke lækre detaljer B&O ellers byder på. Opladeretuiet er beklædt med okselæder, der er hamrende lækkert at røre ved. Propperne er nemme at få op af etuiet og passer godt i ørerne uden at stikke ud. Brugervenligheden følger trop. På selve propperne kan du styre musik, aktivere digital assistent og modtage opkald. Det tager lidt tid at få systemet ind under huden, men så spiller det også.
Når vi sveder igennem til træningen, har propperne en tendens til at falde ud. Det går nok an indendørs, men på en skovbund er det træls. Retter vi på dem undervejs, kommer vi nemt til at ændre indstillinger. Så genovervej modellen, hvis du har ti tommelfingre. Hvis ikke er den en delikat luksusvare.
Brandet er kendt for at lave høretelefoner i fin kvalitet til en fin pris. Modellen her er ingen undtagelse. Propperne sidder godt i ørerne, og krogene føles rare. De holdes sammen med en snor, der minder om den, som børnehavebørn har i vanterne, så de ikke mister den ene.
Desværre går opkoblingen til Bluetooth ikke altid som smurt, men når først musikken spiller, er den let at styre på modulets tre knapper. Også bevægeligheden er i top. Du kan gå langt væk fra telefonen – op til 20-25 meter – uden forbindelsen ryger.
Det er imponerende, prisklassen taget i betragtning. De er tilmed vandtætte, og med den rækkevidde har du god frihed til at boltre dig i svømmebassinet.
Designet er lidt 80'er-agtigt med de grå-sorte farver og det orange logo. Men til den imponerende lave pris ser vi gerne igennem fingre med det lidt oldschool design og glæder os over pris og pasform.
⬆️ Fin lyd og pasform for små penge.
⬇️ Knas med Bluetooth og umoderne look.
Høretelefonerne får 4 ud af 6 stjerner ★★★★✩✩
TEST-VINDER: JBL – Endurance Peak
Vægt: 12,5 g pr. stk. Batteritid: 28 timer. Pris: 899 kr.
TESTVINDER Du kan bevæge dig frit og meget aktivt med disse høretelefoner fra JBL.
De her høretelefoner sidder så godt fast, at du kan lave alverdens krumspring, uden at de generer eller falder ud. Krogen er fleksibel, og proppen ligeså. Enheden stikker lidt ud fra hovedet, men til gengæld er fladen på den så stor, at du nemt kan betjene den under træning.
Der er tænkt over brugervenligheden hele vejen igennem. Med fingeren tapper du henholdsvis en, to eller tre gange for enten at afspille næste sang eller at skrue op eller ned for lyden. I starten driller det lidt, men så vænner du dig til det. Høretelefonerne tåler vand, og de slukker og tænder automatisk, når du tager dem på og af.
Når vi taler lyd, er den god og ren. Bassen trænger godt igennem, men nogle gange er den så dyb, at øreproppens placering lige skal justeres, så det ikke bliver for intenst i øregangen. Desuden giver fem minutter i opladeren en hel times spilletid, og det er yderst praktisk.
⬆️ Rar pasform, nem brugerflade, brugbare funktioner og god lyd.
⬇️ De sidder dybt i øret, og enheden er lidt klodset.
Høretelefonerne får 6 ud af 6 stjerner ★★★★★★
Sandberg – Waterproof Bluetooth Earphones,
Vægt: 10 g pr. stk. Batteritid: 8 timer. Pris: 399 kr
De er prisvenlige og så velsiddende, at du knap mærker, du har dem på. Enheden er med sine tre knapper virkelig nem at betjene.
Du kan styre volumen, slukke, tænde, spole frem og tilbage i numre og endda ringe op til de seneste på opkaldslisten.
Der er snor mellem propperne, og den hopper lidt, når du træner på land, men er til gengæld en tryg foranstaltning til vandsport, som høretelefonerne slår sig op på at være gode til. Med snoren slipper du for at frygte, at den ene øreprop går til bunds. Det ville dog have været fedt med en Bluetooth-forbindelse, der rakte mere end 15 meter, når de skal bruges i bassinet.
Lyden er forbavsende lækker, prisen taget i betragtning. Du får glæde af både de lyse og dybe toner, og bassens dybe frekvens trænger udmærket igennem. Er du på udkig efter et par pæne, diskrete høretelefoner med krog til en budgetvenlig pris, er de et godt bud.
Her er modellen til det mest fintfølende øre. Lydkvaliteten er i absolut topklasse! Musikken har den reneste klang, og bassen buldrer afsted.
Modellen har hele fire mikrofoner, der opfanger støjen omkring dig, og du bestemmer selv, hvor meget der skal trænge igennem. Vil du høre fuglene, skruer du op. Vil du være fri for de andres prusten i fitnesscenteret, skruer du ned.
Den indbyggede stemmeassistent skal også fremhæves. Med den kan du bl.a. kontrollere musikken med stemmen. Det er så smart, at du fristes til at surfe mellem numrene. Komforten er god, da bøjlen er polstret med blødt skum.
Under høj aktivitet kunne den godt sidde bedre fast, men bruger du dem til styrketræning eller en roligt løb, er de med dig hele vejen. Du får dog også lov at betale testens højeste pris, men det skyldes nok, at brandet i årevis har ligget i top inden for lydkvalitet og støjreduktion.
⬆️ Uovertruffen lyd og støjreduktion. Stemmeassistent.
⬇️ Prisen ligger i den helt tunge ende.
Høretelefonerne får 5 ud af 6 stjerner ★★★★★✩
TEST-VINDER: Miiego – Boom ANC
Vægt: 287 g. Batteritid: 36 timer. Pris: 1.799 kr
TESTVINDER Disse høretelefoner fra Miiego er eminente. Der er kun positive ting at sige om dem!
Bedre støjreduktion er svær at opdrive. ANC står for Active Noise Cancelling, og denne her er kompromisløs. Al støj omkring dig forsvinder, så musikkens sprøde toner kan flyde frit.
Lyden er gennemført lækker og indkapslet, når ANC er tændt. Slår du støjreduktionen fra, opleves lyden mindre ren, men stadig med fine mellemtoner og bas.
Modellen er designet til træning. Du tænder, slukker, betjener volumen og skifter nummer med knapperne på siden, hvilket er nemt selv i en spurt.
Der følger ekstra ørepuder med, så du kan vælge mellem imiteret læder eller polyester. Begge ørepuder nærmest suger sig blødt fast til ørerne og er superkomfortable.
Selv under intens cardiotræning bliver de forbavsende nok siddende, hvor de skal. En sidste lækker feature er, at du kan gå hele 15 meter væk uden at miste Bluetooth-forbindelsen til telefonen.
Denne kandidat slår sig op på at have god lyd til en fair pris. Og det er ikke helt skudt ved siden af, for du får en fin lytteoplevelse, uden at den er i topklasse. Du kan desuden finjustere lyden i en tilhørende app. Støjreduktion er der dog ingen af.
Hørebøffernes design er ret plastikagtigt, men forbavsende nok høres ingen plastiklyde. Til gengæld skal du trækkes med en bøjle, der gnaver lidt, og et par ørepuder, der presser ind på ørerne og har en tendens til at blive for varme i længden. De bliver dog siddende.
Brugervenligheden er godkendt. Vi har lidt udfordringer med at forbinde høretelefonerne med en iPhone. Det går bedre med en Android.
Forbindelsen til telefonen er så god, at du kan gå 20 meter væk uden knitrelyde. Når du først får rutinen ind under huden, er det nemt at skifte numre, justere volumen eller aktivere Google-assistent ved hjælp af knapperne.
⬆️ Fin lyd og brugbarhed til prisen.
⬇️ Ørepuderne bliver varme, og bøjlen gnaver.
Høretelefonerne får 4 ud af 6 stjerner ★★★★✩✩
Klik på "Download PDF her" og se hele testen fra 2020.
I FORM har testet disse 9 trådløse høretelefoner i 2018:
Læs også vores trådløse høretelefoner test fra 2018. Vi har testet i tre kategorier: in-ear høretelefoner, in-ear høretelefoner med ledning eller krog og on-ear høretelefoner.
In-ear høretelefoner:
BOSE høretelefoner – SoundSport Free
Sony høretelefoner – WF-SP700N
Jabra høretelefoner – Elite Active 65t
In-ear høretelefoner med ledning eller krog:
Sennheiser høretelefoner med ledning – CX Sport
Libratone høretelefoner med ledning – Track+
JBL *høretelefoner med ledning og krog – Endurance
On-ear hovedtelefoner:
B&O Play hovedtelefoner – Beoplay H4
Miiego hovedtelefoner – Boom by Miiego
Monster hovedtelefoner – iSport Freedom On-Ear Bluetooth Sport Headphone
Hvilke trådløse høretelefoner er bedst i test i de forskellige kategorier i 2018? Klik på "Download PDF her" og se hele testen.
I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent får du adgang til både site og app. Læs mere om I FORM digital
Videotræninger mellem 10 og 30 min.
Løbeprogrammer med lydguide
Adgang til 1000+ sunde opskrifter
Mail med ny sund madplan hver uge
Lige nu har vi et særtilbud, hvor du kan bruge I FORM hele sommeren for kun 49,-