Lille bro

Nu er du næsten klar til at give dig i kast med en fuld bro, men først skal du prøve kræfter med yogaøvelsen lille bro.

Sådan laver du lille bro

  • Lig på ryggen med fødderne i gulvet og hoftebreddes afstand mellem dem. Armene ned langs siden af kroppen.
  • Løft hofterne højt op mod loftet, og spænd i ballerne. Pres fødderne ned.
  • Saml albuer og skuldre under kroppen så meget som muligt. Flet fingrene under kroppen. Pres arme og hænder ned.
  • Løft hagen lidt væk fra brystet, og pres hovedet ned i gulvet. Brystet løftes så højt op mod loftet som muligt, uden at skuldrene løfter sig fra gulvet.
  • Bliv i stillingen i 4-8 åndedrag, og kom derefter ud af den ved at række armene ud til siden, og rul ryggen ned hvirvel for hvirvel, så halebenet kommer i gulvet til sidst.

Se hvordan du laver øvelsen her