10 tips til pukkelpist

- når puklerne skal besejres.

1. februar 2011
  • Træn på almindelige pister Hvis du er nybegynder i pukkelskiløb, kan du finde et let bulet terræn på pisten, som du løber og øver skråfarter på.
  • Vær frisk Du skal være tændt og frisk, inden du begiver dig ud i puklerne. Vent til sidst på skiferien. Så er ømhed i benene væk, og du har fået føling med ski og sne.
  • Træn koncentreret Øv dig maks. 2 timer om dagen. Hvis du træner mere, bliver du træt, risikoen for skader bliver for stor, og dit indlæringsniveau falder.
  • Start langsomt Start roligt på hvert enkelt løb. Du kan ikke altid regne med pistens udseende. Når du mærker, du har kontrol over skiene og sporet, kan du øge tempoet.
  • Hold armene mod dalen Din overkrop og armene skal vende ned mod dalen. Det hjælper dig med at holde grundstillingen, og kroppen drejer ikke fra side til side, så du mister kontrollen.
  • Se frem i sporet Prøv at planlægge ruten to-tre pukler frem. Så overraskes du ikke af forandringer i underlaget.
  • Én ting ad gangen Hvis du vil arbejde med din teknik, kan du maksimalt tænke én ting ad gangen på turen ned over puklerne. Hvis du forsøger at tænke på alt på én gang, går det galt.
  • Snekontakt giver kontrol Det, der er svært i pukkelpisten, er at holde snekontakten. Men det er altså kun, når skiene er på sneen, at du har fuld kontrol over dem. Lad benene bøje passivt suge puklerne og stræk dem eksplosivt.
  • Almindelige ski er o.k. De kan fint fungere i puklerne. Først når skiene er over 2 m, kan det være et problem.
  • Undgå stive støvler Dine støvler må ikke være for stive og hårde. Så konkurrencestøvler duer ikke til turister. Endelig er det vigtigt, at støvlens pløs sidder tæt mod skinnebenet.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: