Perfekt kalorieforbrænding

Sådan kommer du i gang

Måske har du tidligere kastet dig ud i centrenes mange tilbud - og hurtigt mistet gejsten. Men med lidt forarbejde kan du undgå at dit næste forsøg falder til jorden.

20. december 2012 af I FORM

Prøv at bruge noget tid på at finde ud af, hvad det egentlig er, du vil opnå, inden du skifter til træningstøj.

Følg listen her, og du er godt klædt på til dit første møde - eller gensyn - med fitnesscentret. Men fortæl lige din kæreste om dine planer, for når først du har mærket resultaterne, bliver centret dit andet hjem!

Hvad skal jeg vælge?

Benyt dig af alle mulighederne, men gør det stille og roligt.

Når du begynder, er alle ting nye og spændende, men din krop har brug for at opnå en vis form, inden du kaster dig ud i alt det spændende.

Begynd først at træne dine muskler og led. Dernæst kan du langsomt begynde at snuse dig frem. Måske passer en kombination af vægttræning og cykling dig bedst, måske er det vægttræning og yoga.
Når du kombinerer, aflaster du dine krops led, så du ikke slider på de samme hele tiden.

Fællesnævneren for din træning er dog vægttræningen - en aktivitet, som styrker dig og holder dit muskelapparat på toppen.

Få en prøvetime

Bestil altid en prøvetime hos en af centrets instruktører, men forbered dig inden. Brug fx følgende liste:

  • Skriv dine mål ned på et stykke papir.
  • Start med, hvilket resultat du ønsker - og hvor hurtigt.
  • Få et sundhedstjek hos din læge. Få oplyst din vægt, blodtryk og evt. kolesteroltal. Tjek op på de samme tal efter ca. tre måneder. Det holder både din motivation ved lige og giver dig en idé om, hvorfor motion er godt for helbredet.
  • Vær opmærksom på at få lavet så mange små antegninger på dit program som muligt, der vil altid være noget, som smutter undervejs i din første prøvetime, så tænk på dit træningsprogram som en huskeseddel.

Hold gejsten ved lige

Det er ikke ualmindeligt, at der kommer en periode, hvor du bare ikke gider tage i motionscentret. Så træn også din selvdisciplin og motivation.

Når du begynder at træne, så udvis mådehold. Hold begejstringen for alle de spændende tilbud lidt i tøjler, ellers risikerer du, at motionen snart hænger dig ud af halsen.

Sørg for rigeligt med søvn i starten. Populært sagt kan man sige, at træning nedbryder, og at søvn bygger op.

Find gerne en træningspartner, så I kan peppe hinanden op. Sæt også nye mål, når du har nået de gamle. Og lær familien, hvor vigtigt det er for dig at komme til træning.

Vil du motivere dig sig til at motionere mere? Så bør du anskaffe dig en skridttæller. Tjek vores guide til køb og brug af skridttæller!

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: