Hård træning forbrænder mavefedtet

Har du svært ved at slippe af med dellen på maven, trods talrige gåture og endeløse kilometer på kondicyklen? Så skru ned for træningstiden og op for intensiteten.

19. februar 2009 af I FORM

Det anbefaler en gruppe forskere, der har undersøgt effekten af motion ved henholdsvis lav til moderat og høj intensitet. Deres målinger på 27 overvægtige kvinder viser, at kun intensiv træning hiver ordentligt fat i mavefedtet. Begge træningsgrupper forbrændte lige mange kalorier, men kun de, der trænede intensivt, tabte sig på maven.

Sådan får du en flad mave:

  • Løb i 25-30 minutter i et tempo, der svarer til 10-15 sekunder under dit konkurrencetempo (på distancer over 5 km).
    Det betyder, at hver kilometer løbes 10-15 sekunder langsommere.
    Hvis man fx kan løbe 5 km på 25 min (=5 min/km), bør den angivne tur løbes med 5.10-5.15 min/km.
    Det svarer til ca. 12 km i timen.
  • Dyrk high impact aerobic i 45-60 minutter på et mellem til højt niveau. Tiden er inkl. opvarmning.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: