© Landal GreenParks

3 oplagte steder til aktiv ferie i Danmark

Du behøver ikke rejse langt væk for at kombinere ferie og effektiv træning. Se, hvor du kan forkæle dig selv og familien – og komme hjem med mere fysisk og mentalt overskud.

19. januar 2018 af Benjamin Native Studio for Landal GreenParks

Det er super populært at tage på træningsferier i varmen, men du behøver faktisk ikke rejse langt væk for at tage på en sund og aktiv ferie. Der findes nemlig mange steder i Danmark, som er den perfekte ramme for en ferie, hvor du nemt kan kombinere motion og afslapning.

Og bare rolig – du kan sagtens inkludere hele familien i den aktive ferie. Når børnene er glade, bliver vi forældre det også. Så tænk især over at vælge et feriested, hvor der er gode rammer for børnene, så de kan lave spændende og underholdende aktiviteter i fx badeland og legeland. Gå også efter ferieboliger med god plads til alle – så ferien rent faktisk føles som ferie.

1. Find træningsglæden ved Vesterhavet

I hverdagen bruger du måske fitnesscenteret, når du skal være aktiv eller har et par faste løberuter, du veksler imellem – men det er oplagt at tage på en ferie, hvor du kan skifte løbebåndet ud med den natur, der er lige udenfor døren. 

Tæt ved Løkken i Nordjylland gemmer der sig en ideel feriedestination til aktivferie tæt på vandet. Landal Grønhøj Strand er en lækker feriepark blot 400 meter fra Vesterhavet, hvor du har oplagte træningsmuligheder ved stranden lige udenfor døren og kan indlogere dig med familien i hyggelige ferieboliger.

© Landal GreenParks Grønhøj Strand

Det er oplagt at dyrke motion på ferien, fordi du har tiden til det – og måske mere lyst og overskud til at kaste dig ud i nye motionsformer end i den travle hverdag.

Træningstip til ferien: Træn i sandet

Løb og aktiviteter på sand er mere udfordrende, end når du ’bare’ bevæger dig på jævnt terræn eller løbebåndet. Du forbedrer din muskelstyrke i de primære løbemuskler som ben og baller og forbrænder flere kalorier end ved normalt løb. Faktisk kan du også forhindre skader, fordi musklerne i hele kroppen bliver brugt mere aktivt, og du derved får opbygget et fysisk overskud i musklerne.

© Landal GreenParks Grønhøj Strand

Få en outdoor-oplevelse, hvor du kommer helt tæt på den smukke natur, vi har i Danmark, og samtidig gør motion til en leg. 

2. Mountainbike ved Søhøjlandet

På en ferie er det sjovt at prøve nye aktiviteter af – i Landal Søhøjlandet ved Gjern Bakker tæt ved Silkeborg er det oplagt til at prøve kræfter med mountainbike.

Landal Søhøjlandet tilbyder udlejling af udstyr på stedet, så du nemt kan komme i gang uden selv at skulle tage en masse udstyr med på ferien. Og lige udenfor ferieparken er der masser af fede mountainbike-spor.

Mountainbike er en sjov outdoor-aktivitet, hvor alle kan være med, og hvor I får set den unikke natur og spændende dyreliv helt tæt på.

Ferien er en oplagt chance for at lave aktiviteter sammen med dine børn, så I får kvalitetstid sammen og måske finder nye måder at være aktive på, som I kan fortsætte med i hverdagen.

Træningstip til ferien: Boost kroppen med sund mad

Prøv at tage sunde mad-valg på ferien. Fyld tallerkenen godt op med gode råvarer og pak sunde snacks hjemmefra, så du ikke fristes til at stille den lille sult med usunde snacks. Husk også at nyde din mad! Det er nu, du har tiden til det – tyg maden grundigt og vær opmærksom på måltidet, når du spiser. Så undgår du at overspise og ved at tygge maden ordentligt, bliver den fordøjet bedre. På Landal GreenParks er der mange muligheder for at spise sundt - fx med salatbuffet på parkernes restauranter.

© Landal GreenParks Ebeltoft

På Landal Ebeltoft får du en aktiv ferie i rolige, naturlige omgivelser, hvor der er masser af plads til fysisk udfoldelse. Fælles for alle Landal GreenParks i Danmark er, at de er forankret i den omkringliggende natur og har stor fokus på bæredygtighed.

3. Klatring i Rønbjerg

Lige ved Limfjorden ligger en af Danmarks mest populære ferieparker - Landal Rønbjerg - der byder på et hav af fede indendørsaktiviteter.

Har du for eksempel overvejet at prøve klatring, men bare ikke lige fået det gjort? Så er en ferie dér en oplagt mulighed. Dygtige instruktører står klar til at tage godt imod nybegyndere så vel som øvede på de indendørs klatrebaner.

Klatring udfordrer dig både fysisk og mentalt. Det kræver nemlig stor koncentration at klatre op ad den stejle væg, hvor du skal finde den perfekte vej, der tager dig helt til tops.

Efter klatringen kan vandhundende også slå sig løs på wakebord - og hoppe en tur i det tropiske badeland med sauna og wellnessområde, hvor der er masser af muligheder for skønne aktiviteter i vand for både voksne og børn.

© Landal GreenParks Rønbjerg

Træningstip til ferien: Prioriter din søvn

Når du sover, bliver kroppen genopbygget og hjernen ’renset’. Selv om det kan være fristende at blive længe oppe, så prøv at hoppe under dynen på et fornuftigt tidspunkt, så du får ladet op på ferien med god søvn. Der gælder de samme gode råd for søvn på ferien, som du kender fra hverdagen: Ingen skærme før sengetid, kølig temperatur i soveværelset – og prøv at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. 

Måske skal du prøve kræfter med wakeboarding på din næste ferie? Det er virkelig en sjov outdoor-aktivitet, der udfordrer både styrke og balance.

Bliv inspireret til din næste ferie hos Landal GreenParks her – du finder blandt andet de populære ferieparker Landal Rønbjerg, Landal Søhøjlandet, Landal Seawest, Landal Grønhøj Strand og Landal Ebeltoft, der er den perfekte ramme for en aktiv ferie med hele familien. Læs mere på Landal.dk.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler