Kvinde står med barn

Mød den levende håndvægt, babybell. Den er varm, blød og nuttet, og så vokser den i takt med, at du selv bliver stærkere.

© Steen Evald

Sådan træner du med din baby

Savner du tid til din træning i hverdagen? Få fire sjove styrketræningsøvelser, som du kan lave med dit barn, så både krop og humør kommer i topform.

30. maj 2016 af Anders Nedergaard

Sjov træning med dit barn

Babybells er en ny og sjovere version af kettlebells – de kedelformede vægte med håndtag i toppen. Og det er både sjovt og effektivt at træne med dine eller andres børn, for I får begge en masse ud af det.

Du får en blød håndvægt, der hele tiden rører på sig, så du konstant skal korrigere dine bevægelser for at udføre øvelsen korrekt – og det giver endnu bedre træning end med en håndvægt af jern.

Dit barn får rørt hele kroppen, mens luft- og svingturene træner hendes sans for position og bevægelse, så hun bliver bedre til at bruge sin krop – resten af livet. Hun udfordrer også sit balancecenter i hjernen, så hun fremover ikke så let bliver køresyg. Faktisk ved man, at børn, der bliver båret rundt på forældrenes arme frem for passivt at blive kørt rundt i klapvogn, hurtigere lærer at gå selv.

Selvfølgelig skal man ikke betragte sine børn, som træningsredskaber, man kan bruge til al slags træning, og det kræver også en en del rutine at kaste med sine børn på en sikker måde. Men så længe du holder dem forsigtigt er der utrolig mange gevinster at hente for dig og dem.

Og så er en hyggestund sammen med det lille pus altid en kærkommen lejlighed til at skabe et endnu stærkere bånd mellem mor og barn.

5 fordele ved babybells

  • De er billige at anskaffe – det koster kun en hyrdetime eller to. Dog er de dyrere at vedligeholde end andre håndvægte.
  • De stiger automatisk i vægt, i takt med at du bliver stærkere.
  • De er effektive for hele kroppen, fordi du bruger mange muskler i dit greb.
  • De træner din balance og koordination, fordi deres “skæve” form og manglende håndtag tvinger dig til at kompensere.
  • De er sjovere at træne med, fordi de griner og smiler til dig undervejs.

4 øvelser til babytræning

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: