Sådan forbrænder du mest på kortest tid
Der er gode nyheder til dig, der drømmer op et vægttab. Forskere har nemlig fundet opskriften på, hvordan du kan forbrænde en masse kalorier og endda spare tid i samme hug, mens du styrketræner. Du skal gå efter lettere vægte, mange gentagelser og kun helt korte pauser.
I forsøget skulle testpersoner gennemføre et program med seks klassiske styrkeøvelser. De valgte forholdsvis lette vægte og kunne til gengæld nå at lave flere gentagelser i løbet af de 13 minutter, som programmet tog. Det betød, at de forbrændte imponerende 346 kalorier i snit, hvilket svarer til en løbetur på cirka 25-30 minutter.
Kilde: American College of Sports Medicine
Sådan skal du træne
Øvelser
Vælg styrkeøvelser for hele kroppen med enten frivægte eller i maskiner.
Mangler du inspiration til styrketræningsøvelser? Find de bedste her.
Vægt
Vælg en vægt, der svarer til ca. 50 % af det, du maksimalt kan løfte én gang.
Gentagelser
Lav et sæt med 6 øvelser, som laves i 30 sek. hver. Gennemfør sættet 3 gange.
Tempo
Hold et højt tempo. Du skal nå mindst 12-17 gentagelser i løbet af de 30 sek.
Pause
Hold blot en helt kort pause på 15 sek. efter hver øvelse.