Få stærke knogler med blot to træninger om ugen

Du kan sagtens få stærke og sunde knogler, selv om du ikke slider dit fitnesskort tyndt.

8. september 2010 af I FORM-redaktionen

Den gode nyhed er nemlig, at blot to gange let styrketræning om ugen er nok til at styrke dine knogler så meget, at du kan undgå at få osteoporose (knogleskørhed).

Tidligere har man troet, at der skulle langt større mængder træning til, før resultaterne viste sig, for knogler er længe om at reagere på styrketræning, men denne nye amerikanske undersøgelse bekræfter altså, at to gange om ugen er nok.

I undersøgelsen trænede fire forsøgsgrupper i 40 uger: To af grupperne trænede to dage om ugen, hvor den ene gruppe trænede med høj intensitet, mens den anden trænede med lav intensitet. De to sidste grupper trænede tre dage om ugen – også her trænede den ene gruppe med lav intensitet og den anden med høj intensitet.

Resultatet viste, at i alle grupper fik forsøgspersonerne omtrent lige stærke knogler, så der var ingen klar målbar gevinst ved at træne hårdt eller tit.

LÆS OGSÅ: Hvad er knogleskørhed, og hvorfor får man det?

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: