Norden dyrker mest motion
© iStock

Norden vinder på motion

Folk i Norden går, cykler og dyrker langt mere sport end i resten af Europa, viser nye tal.

17. november 2017 af Jeanette Linder & Irene Brøndum

Af alle europæere er det dem i Nordeuropa, der motionerer mest

Vi har rigtig god grund til at klappe os selv på skulderen herhjemme. Ifølge nye tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, ligger danskerne nemlig helt i top sammenlignet med resten af Europa, når det kommer til at få rørt sig. Tallene viser desuden, at de nordiske lande generelt ligger lunt i svinget i forhold til at få daglig motion.

På en top-10 over de lande, hvor flest indbyggere bruger mindst fem timer om ugen på fysisk aktivitet i deres fritid, ligger Norge øverst med 36,1 procent efterfulgt af Danmark med 31 procent og Sverige med 30,7 procent. Det er en markant forskel sammenlignet med bundskraberne Tyrkiet og Rumænien, hvor tallene er 2,4 og 4 procent.

Fysisk aktivitet dækker i undersøgelsen over alt lige fra decideret træning til hverdagscykling, rask gang og andre knap så sveddryppende aktiviteter.

Bundskraberne:

  • Litauen
  • Polen
  • Bulgarien
  • Rumænien 
  • Tyrkiet

Top-10: Europas mest flittige motionister

Kilde: Eurostat

© iStock

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler