Sådan laver du din egen trailrunningrute

På løbeturene i uvejsomt terræn bruger du langt flere af kroppens muskler og forbrænder ca. 50 pct. flere kalorier frem for løb på veje og stier. Desuden styrker og bruger du dine sanser på en ny måde.

9. maj 2010 af I FORM

Trailrunning går ud på at flytte løbeturen væk fra vejen og ud i terrænet, hvor væltede træer, mudder, store sten og stejle bakker udfordrer dig både fysisk og psykisk. En af de helt store fordele ved trailrunning er, at der kan laves ruter overalt. Reelt er det kun din fantasi og din fysiske form, der sætter grænsen. Her er nogle ideer til ruteplanlægningen.

  • Du skal naturligvis tilpasse din rute, alt efter hvor langt du kan løbe, og hvordan din fysiske styrke er. Trailrunning stiller i forhold til almindeligt løb nogle helt andre krav til fysikken. Til at starte ud med skal du finde en balance mellem at løbe på skovstier og at løbe offroad.

  • I begyndelsen vil det være en fordel at løbe i et område, som du kender godt, fx den lokale skov. Ved at bruge stierne som udgangspunkt og tage jævnlige afstikkere ud i det omkringliggende terræn kan du nemlig træne din evne til at finde vej i mere eller mindre uvejsomt terræn. Efterhånden som du bliver mere og mere øvet, kan du så tage kortere eller længere ture ud i det blå.

  • For at gøre din træning så effektiv og afvekslende som muligt er det en god idé at veksle mellem forskellige terræntyper, så du fx både løber i skov, på klipper, i sand, i sne, eller hvilke muligheder du nu har. Det er også en god idé at vælge et kuperet terræn, så du kommer til at løbe i bakker. Bakkeløb forbedrer ikke bare konditionen, men træner også muskulaturen i især underkroppen på en helt anden og langt mere effektiv måde i forhold til almindeligt løb. Desuden giver det en anden sanseoplevelse.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: