Løb i vinterskoven

Vinterskoven er perfekt til en løbetur. Du får trænet mere alsidigt og bruger andre muskler, end du plejer.

9. februar 2012 af I FORM

Vinterskoven er perfekt til en løbetur.
Se her hvordan du får mest ud af din tur.

OFFROADLØB i Skoven


Hvad dækker det over

Snør skoene, forlad hovedstien, og drøn ud på eventyr inde mellem træerne. Ved at flytte løbe-turen ud på skovens mindste stier får du trænet kroppen langt mere alsidigt end på de brede grusveje.

Sådan gør du

Find en rute, der er terrænmæssigt udfordrende, gerne med stejle bakker og ujævne passager. Det kan være én lang rute eller en varieret strækning på 1-2 km, som gennemløbes et par gange.
Løb i ca. 30-45 minutter. Sørg for at varme godt op, før du giver den gas op ad bakker.

Udbytte

Offroadløbet giver fantastisk konditionstræning, samtidig med at du får styrket ben og balder helt gevaldigt. Sammenlignet med grusvejsløbet får du udfordret større dele af kropsmuskulaturen og får trænet din balance.

Uundværligt udstyr

Et par offroadløbesko med grove knopper og smudsafvisende ydre er nærmest uundværlige. Vælg et par, der i deres opbygning minder om dine almindelige løbesko. De vil også egne sig storartet til dage, hvor du klarer løbeturen på sjappede fortove og grusveje.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: