Er det skadeligt for mig at løbe hver dag?

Må jeg løbe hver dag?

"Jeg løber en tur hver morgen med min hund. Er det skadeligt for mig at løbe hver eneste dag?"

12. september 2012 af I FORM

Svar fra eksperten

Hvis du vælger at løbe hver dag, skal du sørge for at variere dine ture, så du kun træner med høj intensitet to til tre gange om ugen. Høj intensitet betyder, at du giver den gas og virkelig presser dig selv, fx under tempoløb og intervaller, hvor du ofte vil kunne mærke træningen i benene dagen efter.

De øvrige dage skal du løbe så rolige (og ikke for lange) ture, at du reelt føler dig friskere i både krop og hoved, når du kommer hjem, end da du løb af sted. Så bliver turene nemlig restitutionsture, der gavner mere, end de skader, fordi de sætter gang i blodcirkulationen i benene.

Du kunne også hoppe på cyklen en af dagene i stedet, og skåne benene lidt!

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler