Løb om vinteren: Løbeklar i kulden

Du kan sagtens få udbytte af din træning selvom frosten har bidt sig fast.

3. januar 2011

Der er ingen grund til at holde pause med løbetræningen, bare fordi det er koldt. Der er selvfølgelig ting der gør det mere udfordrende, og som du derfor skal være særlig opmærksom på.

5 tips til løb om vinteren

  • Løb på glat og ujævnt underlag giver en langt større udfordringer for dine led og muskler. Her kan du blive hjulpet godt på vej af et par vinterløbesko.

  • Der bliver sat store krav til de muskler der hjælper med at stabilisere, og det giver fordele i din videre løbetræning. Du kan med fordel træne lidt på balancebræt, det øger styrke og stabilitet i dine underben og ankler. Træningen gør at du kan klare en hårdere belastning, og samtidig fungerer det som skadesforebyggende træning. Se forslag til øvelser her.

  • Det kan være at du føler det er sværere at trække vejret i den kolde luft. Kroppen må også arbejde hårdere for at varme den kolde indåndingsluft op, før den igen skal udskiftes. Det kan være med til at du føler at det er meget hårdere at løbe i kulde, og du måske føler at dine ben er tungere end normalt.

  • Husk at selvom det er koldt, har du stadig brug for væske! Kold luft kan være meget tør, og det betyder, at den trækker fugtighed fra lungerne. Og dermed mister du ekstra meget væske via udåndingsluften. Uden at føle synderlig tørst.

  • Når du løber ud i kulden er lag-på-lag påklædning det absolut bedste. Som inderste lag er det godt med et sæt løbeundertøj, der både isolerer og effektivt fører sveden væk fra kroppen, og derved sørger for at holde dig tør og varm.
    Mellemlaget skal være et isoleringslag, og yderst en tynd skal, som er vind og gerne vandafvisende og åndbar.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: