Løb i flok

Tag med løbeklubben på tur og kom over de dårlige undskyldninger for at lade løbeskoene stå.

21. juni 2012 af I FORM

Hvad går det ud på?

Løb må nok siges at være blandt verdens ældste udendørs træningsformer og ikke uden grund. Vi er skabt til at løbe – ikke hele tiden, men ofte – og det er nem konditionstræning, som kan dyrkes af næsten alle og på alle niveauer.

Tilmelder du dig et løbehold i en klub eller i et fitnesscenter, får du en træner, som sandsynligvis kan vejlede og motivere dig og de andre på holdet.
Løbetræningen er dejlig varieret og kan fx indeholde bakke- og intervaltræning. wI løbetræningen indgår der ofte også styrketræning, som udvikler din løbeteknik.

Hvad er udbyttet?

Løb er effektiv konditionstræning, og når du løber udendørs, vil underlaget – afhængigt af hvor ujævnt det er – udfordre kroppen ekstra, både konditionsmæssigt, og når det kommer til at styrke de vigtige muskler, der er med til at stabilisere kroppen.

Når du tilbagelægger kilometer efter kilometer, har du også mulighed for at nyde den smukke natur. For mange af os bliver det meget sjovere at træne intervaller, når pejlemærkerne er træer, sten, parkbænke og hundeluftere og ikke bare digitale tal på løbebåndets display.

Hvor?

Find din nærmeste løbeklub i Marathonguiden, eller tilmeld dig et løbehold i fx fitness dk eller SATS.

Pris

Mellem ca. 300 kr. for et års medlemskab og 1995 kr. for et forløb på otte specificerede træningsgange.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler