Vælg det rigtige sødemidddel til at forsøde din hverdag.

Hvordan tackler jeg min egen usikkerhed over dellerne?

SPØRGSMÅL: Før jeg fødte, løb jeg fast i en løbeklub. Men da jeg blev gravid, tog jeg mange kilo på, og de er stadig ikke kommet af. Jeg vil gerne i gang igen, men jeg synes, det er pinligt at møde op med min store bagdel og deller. Hvordan skal jeg overkomme min usikkerhed?

3. januar 2013 af I FORM

I FORMS motivationsekspert Rikke Rønholt svarer

Svar: Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dit problem. Løbere har det med at sætte lighedstegn mellem en slank krop og succes. Det er ikke så mærkeligt, da hvert ekstra kilo, vi slæber rundt på, gør det sværere at løbe stærkt.

Men som jeg selv måtte lære, da jeg blev mor, bliver succeskriteriet et andet, når man får børn. At tage på, når du er gravid, er ikke for sjov. Det giver dig de bedste muligheder for at føde et sundt, velnæret barn. Når jeg tænker på, hvor mange kvinder der kæmper med ufrivillige aborter og infertilitet, så skal du se dig selv i spejlet, kramme dine deller og indse, at du er en kæmpe succes.

Måske ikke som løber lige nu, men med noget andet, som er 100 gange vigtigere!

Jeg tog selv 20 kg på under min graviditet, og jeg følte mig ikke alt for stolt, da jeg begyndte at løbe igen. Lad os bare sige det, som det er: Det var ikke væske, jeg havde taget på, og jeg var ikke en af de der kvinder, hvor det hele bare raslede af på fem minutter, så snart de begyndte at amme.

Nej, det tog omkring et år uden slik at få de kilo af. Men jeg tog det med oprejst pande: “Ja, min røv er dobbelt så stor, men har I set min søn? Han er det hele værd!”

Husk på, at fra den dag, du kommer i gang med at træne igen, har du taget det første skridt på vejen tilbage i form. Der sker ikke noget, før du beslutter dig for at gøre noget aktivt – og det hjælper ikke at gemme sig.

Hvis du er ked af at afsløre for meget i dine tights, så prøv at tage et par stramme, korte tights under de lange. Det hjælper mod følelsen af, at det hele blævrer. En løs T-shirt eller jakke over en god sports-bh kan også give dig tryghed.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler