Få 3 tips til din opvarmning.

Husk opvarmningen

Selvom det kan være fristende, er det dumt at springe opvarmningen over. Du præsterer bedre, hvis du varmer op inden din træning.

8. september 2010 af I FORM

Hele 40 års forskning ligger til grund for en ny rapport, der én gang for alle skal konkludere, om opvarmning inden træning gavner, skader eller er ligegyldig.

Selv om forskerne bag rapporten konstaterer, at grundig forskning i dette område er en mangelvare, er konklusionen klar: Opvarmning forbedrer præstationen. Det viser 79 pct. af de brugbare undersøgelser, mens ingen undersøgelser peger på det modsatte.

Ifølge forskerne er årsagen til den præstationsforbedrende effekt, at kredsløbet kommer i omdrejninger og de vigtige energiprocesser i musklerne begynder at forløbe strømlinet. Samtidig frigives der mere ledvæske, som nedsætter friktionen i leddene.

3 tips til en optimal løbeopvarmning

  • 1. Start stille og roligt, og skru langsomt intensiteten i vejret. Fx ved at gå eller jogge i starten.
  • 2. Bevæg leddene godt igennem, og varm hjernen op med koordinationsøvelser, fx knæløft og sidelænsløb.
  • 3. Få pulsen op, fx med stigningsløb, hvor du gradvist øger farten.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: